Underklassens byrde

Lyt til artiklen

Psykoterapeut og studievært Maria Hirses tredje bog, en Bridget Jones-inspireret lille roman med titlen 'Få lidt stil!', har en afgørende skavank: Den mandlige antihelt er simpelt hen allerede fra tredje side et så entydigt dumt svin, at man selv med den største forståelse for åndssvag afhængighed og lavt selvværd ikke kan tro, at nogen normalt begavet kvinde holder ham ud i mere end en weekend. Og fortælleren Eva på knap 30, hvis kæreste denne fyr er, har måske ikke så meget at komme med socialt og uddannelsesmæssigt - hun har endda en tung misbrugslast om benet og en kassedamemor i Slagelse med en voldelig samlever - men hun er absolut normalt begavet. Endda klarsynet, sej og vittig en gang imellem. Men alt det sættes helt urealistisk ud af spillet, når hendes karikatur af en kæreste er involveret. (Det hele foregår i det indre København, på cafeer og hospitaler og en sjælden gang på et uspecificeret arbejde). Det er uforståeligt, at en behjertet redaktør ikke har fjernet de største urimeligheder og givet pikansjosen bare et par forsonende eller charmerende træk. For med ham falder troværdigheden af hele Hirses kvindeportræt til jorden, selv om der er mange gode små momenter, der måske - kun delvis bevidst - afslører underklassens desperate forsøg på at få 'stil'. Et par timer kan man slå ihjel med dette danske Bridget Jones-ekko, som heller ikke giver sig ud for mere, end det er.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her