Tipstjenestens slogan 'Tænk hvis du vandt i lotto' er ramt lige på kornet. For det, man køber med en lottokupon, er jo ikke penge - chancen for at få jackpot er mikroskopisk - men derimod dagdrømmen om den store gevinst. Drømmen om en gang for alle at kunne lægge alle bekymringer fra sig, dampe til Caribien og bare fede den med letlevende damer og dyre drinks. Og samme tema går igennem de fleste af den amerikanske bestsellerforfatter John Grishams bøger. Griskheden og store pengesummers næsten uimodståelige fristelse driver plottet og får millioner, herunder undertegnede, til at sluge bøgerne råt. Man sætter sig i hovedpersonens sted: Hvad ville man selv gøre, hvor mange moralske kompromiser er gysserne værd og så videre. Måden Grisham præsenterer valget på i sine bøger varierer selvfølgelig. I 'The Firm' og 'The Partner' er det mafiapenge, slaget står om, i 'The Testament' og 'The Summons' er det en stor arv, der splitter familien, men valget er grundlæggende hver gang det samme: Hvor langt vil man gå for at score den rigtige kasse? Det er også i al korthed spørgsmålet i 'The King of Torts', det seneste skud på stammen, og som de foregående som skabt til at blive filmatiseret. Emnet er her USA's forrykte erstatningssystem, og de helt uhyrlige summer, som de genererer til advokaterne. Hovedpersonen er som så ofte hos John Grisham grundlæggende en flink og hæderlig fyr. Clay Carter hedder han denne gang, en 31-årig jurist, der trods en universitetsgrad fra Yale er landet i et lavtlønnet job som offentlig anklager i Washington. Det er hårdt nok i sig selv, men endnu værre fordi hans svigerfamilie kun tænker på penge, og hans kæreste sådan set også snart synes, det var på tide, han fik sig et ordentligt job, så han kunne forsørge hende.