0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Griskhedens væsen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tipstjenestens slogan 'Tænk hvis du vandt i lotto' er ramt lige på kornet. For det, man køber med en lottokupon, er jo ikke penge - chancen for at få jackpot er mikroskopisk - men derimod dagdrømmen om den store gevinst. Drømmen om en gang for alle at kunne lægge alle bekymringer fra sig, dampe til Caribien og bare fede den med letlevende damer og dyre drinks.

Og samme tema går igennem de fleste af den amerikanske bestsellerforfatter John Grishams bøger. Griskheden og store pengesummers næsten uimodståelige fristelse driver plottet og får millioner, herunder undertegnede, til at sluge bøgerne råt. Man sætter sig i hovedpersonens sted: Hvad ville man selv gøre, hvor mange moralske kompromiser er gysserne værd og så videre.

Måden Grisham præsenterer valget på i sine bøger varierer selvfølgelig. I 'The Firm' og 'The Partner' er det mafiapenge, slaget står om, i 'The Testament' og 'The Summons' er det en stor arv, der splitter familien, men valget er grundlæggende hver gang det samme: Hvor langt vil man gå for at score den rigtige kasse?

Det er også i al korthed spørgsmålet i 'The King of Torts', det seneste skud på stammen, og som de foregående som skabt til at blive filmatiseret.

Emnet er her USA's forrykte erstatningssystem, og de helt uhyrlige summer, som de genererer til advokaterne. Hovedpersonen er som så ofte hos John Grisham grundlæggende en flink og hæderlig fyr. Clay Carter hedder han denne gang, en 31-årig jurist, der trods en universitetsgrad fra Yale er landet i et lavtlønnet job som offentlig anklager i Washington.

Det er hårdt nok i sig selv, men endnu værre fordi hans svigerfamilie kun tænker på penge, og hans kæreste sådan set også snart synes, det var på tide, han fik sig et ordentligt job, så han kunne forsørge hende.


Alt er med andre ord ikke helt vel i den unge Carters liv, og for at gøre ondt værre er han netop blevet beskikket forsvarer for en mordsigtet ung sort mand. Der er ikke meget at forsvare, mordet er tilstået, drengen er en tidligere forbryder, og det eneste lidt underlige er motivet.

Eller rettere manglen på samme, knægten gik direkte ud fra en afvænningsklinik, fandt sig en pistol og pløkkede en fyr ned.

Det studser Carter lidt over, men når i virkeligheden ikke meget længere, før han bliver kontaktet af et medicinalfirma med et uhyre fristende tilbud.

Bag mordet viser sig nemlig at være en skummel afvænningsmedicin, der har kostet seks mennesker livet, og som Carter indtil videre er den eneste, som er kommet bare lidt på sporet af.

Tilbuddet fra firmaet er ganske enkelt; hold kæft, drop dit job, bliv privat erstatningsadvokat og indgå hemmelige forlig med de seks ofres familier. Så er der ti millioner dollar til dig.

Svært at sige nej til, for svært viser det sig faktisk. Carter forhandler sin egen løn op på 15 millioner dollar og slår til. Og så er vi for alvor i gang, og Carter på vej ind i den skumle verden som erstatningsadvokat.

Kort efter kommer nemlig andre sager, pengene vælter ind, og Carters oprindelige foragt for sine kollegers umættelige grådighed, forkærlighed for privatfly og kæmpemæssige lystbåde forsvinder, i takt med at hans egen bankbog svulmer.

Senere kommer problemerne naturligvis, alt er ikke, som det ser ud, og millionerne viser sig at have en pris. Klassisk Grisham igen. Først glæden ved pengene, derefter regningen som både er uventet og - typisk - ganske høj.


Netop den skabelonagtige form understreger selvfølgelig, at der ikke er tale om stor litteratur, snarere tværtimod, og det mystiske er i virkeligheden, hvorfor det så er så - trods alt - underholdende.

For det kommer man ikke udenom. Siderne flyver forbi, særligt de første par hundrede stykker suser man igennem (som mange andre forfattere er Grisham bedre til at strikke en fængende begyndelse sammen, end til at samle trådende overbevisende og elegant til sidst) og bliver grebet af Carters dilemma og hastigt tiltagende moralske forfald.

Godt håndværk er det, men når det virkelig fænger, skyldes det, at Grisham også i denne bog har fat i et interessant emne fra virkeligheden. Det amerikanske erstatningssystem er på alle måder gået bersærk, og skildringen af erstatningsadvokaternes verden, hvor en mand uden et privatfly ikke regnes for noget, er ganske enkelt fængslende.

Og det er nok det, som Grisham i sidste ende kan bedre end de fleste.

Finde et interessant - juridisk - miljø, et moralsk dilemma, hægte det op på en god historie, og så ellers bare give los for fortællingen. Også denne gang er det ganske glimrende.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu