0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Husmor i Andeby

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lige meget om det er den underholdende ungdomsserie 'Beverly Hills' eller den vovede voksenserie 'Sex and the City', så slår det altid en europæer, hvor tilbagestående den amerikanske kvinde egentlig er i feministisk retning.

Det gælder om at blive gift før de 30 og så ellers kvitte karrieren for at flytte ind som husmor i Andeby. Være sin mand en god og trofast hustru og sine børn en madpakkesmørende og meget hjemmegående mor.

Der er undtagelser, hvis vi ser på Woody Allen eller Jerry Seinfeld, strimler, hvor der optræder emanciperede kvinder. Men de er som undtagelserne i den tyske grammatik.

Sådan har det imidlertid ikke altid været. Da europæere besøgte USA i mellemkrigstiden, var den amerikanske kvinde lysår foran den europæiske med hensyn til kvindefrigørelse. Vor egen Jacob Paludan var rystet i sin konservative kønsrolle ved mødet med den frigjorte flappergirl i 1920'ernes New York.

Men der skete noget undervejs, især efter Anden Verdenskrig, hvor de hjemvendte soldater krævede kvinden tilbage til de amerikanske kødgryder. Nuvel der måtte gerne være barmfagre kvinder ude i landskabet - den buttede Marilyn Monroe - men man giftede sig med pigen fra High School - den bly Doris Day.


Hvad skete der, og hvorfor blev det, som det blev med alle drømmene om ligestilling og frigjorthed? Hvorfor denne bigotte bane fra den seksuelle revolutions pessar i tasken til kun lidt petting og ellers te og kiks, nul og niks før vielsesringen sidder fast på fingeren? Det handler den amerikanske forfatter Mary McCarthys nyklassiker 'Gruppen' om på en inciterende og indigneret måde.

'Gruppen' er en realistisk og sædeskildrende kollektivroman fra 1963 om otte unge middelklassekvinders udvikling og dannelse i 1930'erne - fra at hele verden lå åben, hvis man så til venstre, til at den klaustrofobisk indsnævrede sig til den kristne kønskonservatisme, som endnu sætter dagsorden i store dele af USA. Om følelsernes veje og vildveje, om den store kærlighed, som blev til den lille skuffelse, de larmende politiske holdninger som blev skyllet stille ud med det første barns badevand.

Dette er den brede konkrete historie om kvinderne fra det fine Vassar College, der begiver sig ud i depressionens USA med fattigdom på gaderne, Roosevelts New Deal og alle de spændende intellektuelle mænd, der både kan snakke om Trotski og samtidig snakke trusserne af den tids nysgerrige kvinder.


Vi begynder med Kays bryllup i 1933, kvinden som egentlig lægger småborgerligt ud, men sådan set og 438 sider senere holdt idealerne i live lige til døden og verdenskrigen i 1940. Undervejs følger vi de syv andre kvinder, der danser til tidens musik og forsøger at være frie og lige med mændene på begge sider af det politiske teater.

Romanen er begavet underholdende, rørende og debatterende med sit signalement af en epoke - og indirekte af sit eget nedskrivningstidspunkt, begyndelsen af 1960'erne, hvor der lå et håb forude om at vende tilbage til de progressive tendenser fra mellemkrigstiden.

Men romanen er ikke lallende optimistisk. Dens nøgterne tone er mere i mol end dur og vrænger gerne syrligt efter disse duller, som aldrig tænker den sociale arv med i deres selvforståelse. Og dog, romanen er en fremragende feministisk hymne fra 'det andet Amerika', om at ung må verden trods alt endnu være.

'Gruppen' har ikke været til at opdrive, siden den for 40 år siden kom ud på dansk i Hans Hertels gode oversættelse. Nu er den her så herligt igen med hans revidering af sin fordanskning tilsat hans fint informative efterskrift om Mary McCarthy, hvis liv var mindst lige så spændende som romanen. Om den gang den amerikanske kvinde ville erobre sin egen verden, men alt for ofte endte op som mandens erobring.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme