Det ondes gode portræt

Lyt til artiklen

Sissel-Jo Gazan har tidligere udgivet to meget roste romaner. 'Vigtigt at vide om Ludmilla' er hendes tredje bog, og den imponerer fra start. Gazan kan presse psykologi og plot helt op mod hinanden, indtil hun havner to steder på en gang: Langt inde i en sindsoprivende spændende historie og dybt nede i sindet. Hun behersker en kombination af viden, fortælling og temaer i tiden, så det giver mindelser om Svend Åge Madsen. Kvinden Ludmilla bliver en dag fundet bevidstløs på gaden. Hun har problemer med fortiden, mens Ivor ikke kan affinde sig med sin fremtid. De skal snart møde hinanden i byen Mines. Ludmilla kan intet huske, fra hun er ti år, til hun er sytten. Hun har et anseeligt hukommelsestab, til gengæld kan Ivor huske alt. Han har været i militæret, fra han var teenager. Sissel-Jo Gazan kan beskrive massiv undertrykkelse og afstumpethed i lange, ubesværede, sanselige ryk. Det er en roman, som går over stok og sten, hvor den samme sanselighed binder to vidt forskellige spor sammen, både Ivors frygtelige fortid og Ludmillas tidlige barndom, da alt endnu var godt. Bogen er sanset med øjnene på vid gab og alle porer åbne, som om romanen står pivåben både ind til en grusom verden og en tryg. Og alt er registreret ned i de mindste knivskarpt sete detaljer. For det er samtidig en bog om krig og fred og den smalle zone af traume midt imellem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her