Sankthansaften får de pæne danske borgere ved bålet et chok: Da ilden tager fat, viser det sig, at der inden i heksen på toppen af bålet befinder sig et menneske! Det er den effektfulde indledning på århusianske Dorte Berntsens fjerde voksenroman. Den hedder 'Omsorg for lig' og er effektivt underholdende, hvis man kan affinde sig med visse usandsynligheder og momentvise tilbagefald i den rene lægeroman. Kvinden inden i heksen var myrdet (metode ikke præciseret) inden afbrændingen. Hun var midaldrende og fraskilt - eller ved at blive det. Hendes mand begik selvmord, nogenlunde samtidig med at ekskonens lig blev brændt af, men det er ikke ham, man mistænker for mordet, derimod hans unge kvindelige logerende i luksusvillaen ved vandet. Det er nemlig hende, der har rigget den myrdede til som heks. Men den med, at »jeg myrdede hende ikke, jeg brændte hende bare«, køber politiet ikke. Så kvinden havner på »Psykiatrisk Hospital i Fløjlsskov«. Og vi får historien - og forhistorien - med hendes ord. Læserne har dog det privilegium også at have fået en anden variant af mordforløbet, som vi tror på til det sidste - eller gør vi? Vi må spørge os selv, om personlighedsspaltning er noget, man kan få påduttet, så man til sidst selv går med på den? (Og hvem er man 'selv'?).
Psykologen som detektiv
Lyt til artiklen
