Nyfødte er smarte. De sørger for at ligne deres far - på øjnene, på ørernes form, på næsen - så der ikke skal herske tvivl om, hvem der er ophav til den lille i vuggen. Sikke han ligner sin far, er en klassisk bemærkning fra venner på barselsvisit. For korrekturlæseren Armin, der optræder i den hollandske journalist Karel Glastra van Loons debutroman 'Passionsfrugten', har der aldrig været grund til at mistænke, at sønnen Bo ikke skulle være hans egen. De ligner hinanden som to dråber vand. Men da Armin ti år efter Bos mors død prøver at få et barn med sin nye kone, finder han ud af, at han er steril. Og altid har været det. Bo kan ikke være hans søn. Oplysningen kaster Armin ud af paradiset og i gang med en desperat jagt på sandheden om, hvem der så er far til den dreng på nu 14 år, som han elsker. Fuld af jalousi opsøger han sin døde kones gamle kærester, mens han i tankerne opruller den kærlighedshistorie, som ikke længere er, hvad han troede, den var. Samtidig skal han finde ud af at afklare forholdet til sin søn - hvor meget skal han vide? - og til sin nuværende kone, som oven i købet var den døde Monikas nærmeste fortrolige. Hvor meget ved hun?
Hvis er du?
Lyt til artiklen
