Når Rina Dahlerup tegner, synger fuglene, og blomsterne springer ud. Hun er en oplagt bidragyder til den igangværende strøm af slagkraftige bøger til bid, riv, spark og kast. 'Ting jeg bedst kan li'' og 'Hvem jeg bedst kan li' er gode at begynde kiggelæsningen med. De strutter af velbefindende og godt humør i det mix af tegneserie og overvældende farvelægning, der er Rina Dahlerups. Hun overskrider ingen grænser, og så gør hun det alligevel ved at være så konsekvent i sit fodformede billedsprog. Voksne må glippe med øjnene. Var det virkelig så rart at være 3 år!? Siden gennembruddet med 'Odas historie', hvor Thomas Winding i de blideste vendinger fortalte om mandens iboende, chauvinistiske væsen, har Rina Dahlerup ikke strøet om sig med billedbøger. Nu er det de nye vilde, der dominerer, og dem kan Rina Dahlerup godt bide grydeskeer med. Dog er hun fra en tid, hvor figurerne sad på gulvet - f.eks. - og ikke svævede ovenover. Hér er de billeder, som børn selv ville tegne, hvis de kunne. Og med alle farverne fra dagligdagens slikbutik. Ordet 'børnevenlig' får mening i Rina Dahlerups streg og farver. Aldrig sukret. Aldrig moraliserende. Altid glæde og gang i den. Hun har en gave. Den bliver forvaltet på smukkeste vis i disse to, ydmyge bøger til den søde mælketand og en billig pris.
Hopla!
Lyt til artiklen
