0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alexandria uden nerve

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For et par tusinde år siden havde byen Alexandria, der både husede det berømte bibliotek og ved nattetide blev oplyst af det navnkundige fyrtårn på øen Pharos, sin storhedstid. Siden er det gået dramatisk ned ad bakke.

Hvis det ikke havde været for digtere og forfattere som Kavafis, Durrell og Mafouz ville staden, som Alexander den Store grundlagde, formentlig have været en almindelig, om end dejligt beliggende, by ved havet. En bræmme civilisation fuld af liv, men uden den glans, som digterne, inspireret af oldtidsmyten, har forlenet den med.

Nu har danske Lars Bonnevie, der tidligere har skrevet en række fine romaner, også kastet sig over Alexandria i form af fortællingen om Hypatia. Hun er i året 415 efter Kristus byens kvindelige filosof og sexsymbol. Splittet mellem tanken, kødet - og magten. Mellem hengivelse til seksuel nydelse på den ene side og filosofiske refleksioner om tilværelsen og politisk intrigevirksomhed på den anden.

Bonnevie ved meget om græsk filosofi, om religionshistorie og har tydeligvis sat sig grundigt ind i den arkæologiske viden om antikkens Alexandria, men som fortællekunst, fænger den historiske roman ikke. Personerne er, uanset hvor meget de skruer stemmen op, ikke af kød og blod; det virker, som om Bonnevie heller ikke selv brænder for dramaet mellem Orestes, den romerske præfekt og Kyrillos, byens patriark.

Bonnevie lader figuren Kleomenes, en af byens kendte forfattere, skrive historien om Hypatia, ligesom Durrell i 'Alexandria-kvartetten' lader Darley sidde på sin ø og huske tilbage. Kleomenes metalitterære overvejelser er sikkert spændende for professionelle forfattere. For andre er Bonnevies leg med fortællerollen og selve romanbegrebet, som så meget andet i denne mærkeligt klinisk fortalte roman, for konstrueret.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce