0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det lille forræderi i hverdagen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den uhelbredelige hypokonder og katastrofist Johan Sletten er en mand, der aldrig rigtig har udfordret skæbnen. Men trekvart på sin bane gennem livet udfordrer den ham; han bliver alvorligt syg, og lægen giver ham et halvt år at leve i.

Mens døden vokser frem som en middelalderlig pestbyld på Johans ene kind, som et lille, betændt ekstra ansigt, indgår han en aftale med sin kone Mai. Den dag livet bliver uværdigt eller uudholdeligt for ham eller hende, skal hun hjælpe ham ud af denne verden. Det er under denne galgenfrist, Johans historie bliver fortalt - angiveligt af en ven.

Men hvad betyder det at dø en værdig død?

Linn Ullmann har ikke skrevet en problemroman om aktiv dødshjælp. 'Nåde' er snarere en slags kammerspilroman, komponeret som tre akter for scenen: vinduet, spejlet og døren. Tre eksistentielle metaforer som Johans liv sættes op imod.

»Mit liv har aldrig været en opvisning i værdighed«, gentages det som et ledemotiv gennem romanen. Gennem 'vinduet' og i 'spejlet' bliver læseren præsenteret for de ydmygelser, som Johan har været udsat for, hvoraf selvydmygelserne har været de værste. De mange gange, han har hindret sig selv i at leve.


Som gammel kulturjournalist på Norges tredjestørste avis skyr Johan sentimentaliteten som pesten. Men også sentimentaliteten indhenter ham til sidst: »Dette er mit ... liv. Og alt, hvad han så for sig, var en lang, lige linje«. Ved sin begravelse bliver Johan Sletten beskrevet som »hæderlig, sympatisk, vittig, klog, dygtig«. Men der falder ikke ét ord om lidenskab og engagement.

Måske er det netop den manglende lidenskab, der får ham til - sent i et dadelløst, men ej heller glorværdigt liv som kulturskribent - at begå en dødssynd: Han raner en anmeldelse af en lettisk roman fra et lille tysk tidsskrift, oversætter den ord til andet og sætter sin egen signatur under. En læser opdager forbrydelsen (det gør de altid, læserne!), og Johan må gå af på pension.


Det er først to tredjedele inde i romanen, at fortælleren når til det punkt, hvor Mai helt konkret må tage Johans liv og død i sine hænder. Inden da har vi flere gange hørt hendes kuldslåede kærlighedserklæring til ham: »Men du er nu engang min Johan, og jeg er glad for dig«.

Det er den slags replikker Ullmann er en mester i at skrive, og det er netop dialogerne, der virker allerbedst i 'Nåde'. Hun har øre for det lille forræderi i det hverdagslige; forræderiet mod den elskede eller mod en selv.

Tidligt i romanen nævnes det en passant, at Johan ikke har set sin eneste søn i otte år. Det er mærkværdigt nok ikke noget, fortælleren opholder sig ved, før sønnen genser sin far, da det uafvendelige nærmer sig.

Som læser får man en utilstrækkelig forklaring om et umærkeligt svigt fra Johans side, der skulle ligge bag de otte års tavshed. Og kunstnerisk set er det utilstrækkelige her fuldt tilstrækkeligt.

Som i Ullmanns to forrige romaner er der meget gemt i hemmeligheder og løgne. Det, der adskiller 'Nåde' fra de tidligere romaner, er, at den eksistentielle alvor i den nye bog er mere insisterende end i 'Før du sover' og 'Når jeg er hos dig'.

Ullmanns korte, sceniske roman er et memento mori: Husk på at du skal dø! Og at et liv uden at udfordre sin skæbne er et liv som skindød. Et liv som Johan Sletten.

Det tager cirka lige så lang tid at læse Linn Ullmanns 'Nåde' som at se en film af hendes far, Ingmar Bergman. Og i kraft af den grundstemning, der sætter sig i en efter læsningen, har Ullmann nu modigt vedkendt sig et uomgængeligt menneskeligt og kunstnerisk bånd.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu