0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Op på alle fire

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sørg for at have en mand (eller et andet kønsvæsen) inden for rækkevidde, når De går i gang med Catherine Millets memoirer.

Måske føler De Dem ikke voldsomt animeret af forfatterindens erindring om, hvordan hun trakterede manden med den brede, hvide bag og den imponerende dårlige intimhygiejne. Måske tænder den kvindelige læser heller ikke omgående på dén om et maveonde, der blev forstærket og løb løbsk, da partneren insisterede på anale julelege.

Men jeg er overbevist om, at der er andre passager i 'Catherine M's seksuelle liv', der vil pirre. Medmindre læseren kun er til smæk i den bare eller decideret kostumebal - den slags glæder skriver vor franske veninde nemlig kun sporadisk om.

Til gengæld bliver vi inviteret med til bunkepul i Boulogneskoven og mere raffinerede komsammener i borgerskabets lysekronede saloner, den gang der virkelig var bal i den borgerlige, og Catherine Millet var nattens flittigst bestøvede dronning.


To spørgsmål kunne læseren med rette stille allerede her: Er 'Catherine M's seksuelle liv' udelukkende skrevet til kvinder, og er der overhovedet en intellektuel overbygning, der ophøjer biografien til lødigt alternativ til onanistens glittede lokums-lekture?

Hvad angår det første, så kan man jo henholde sig til uvidenskabelige undersøgelser, der afslører, at mænd - mere eller mindre i smug - læser deres koners og kæresters 'dameblade' med interesse, ergo vil en lignende nysgerrighed sikkert trække mandlige kunder til frøken M's virkelige og fantaserede meritter.

Med hensyn til den reflekterende, perspektiverende del, så er det da rigtigt, at der parallelt med det seksuelle væsen Catherines udvikling løber en historie om kunstkritikeren Catherine. Den visuelt orienterede intellektuelle, der ser og ser, men paradoksalt nok lukker øjnene, når hun kaster sig ud i kønsakten. Den skrivende ræsonnør, der er lige så omhyggelig, når hun udfører et blowjob, som når hun beskriver en kunstgenstand. Og endelig kvinden, der igen og igen betragtes gennem den mandlige fotografs optik.


Den slags småfilosoferen imellem orgasmerne kan man selvfølgelig bruge hele kunstteorien, sexologien eller kvindesagshistorien til at væve rundt i. Men Catherine Millet gør sig ikke selv særlig umage i den retning, og ud over et par pligthenvisninger til pornografiske klassikere, giver bogen heller ikke det helt store erotisk litterære ekko.

Nuvel, trods bogens udmattende gentagelsesmønster så, er Catherine Millet en virkelig god og nøgtern beskriver - muligvis også af kunst - og hendes bog en glimrende anledning til endnu en gang at smadre det stereotype billede af kvinden som umælende sexoffer. Det var måske på tide at vedtage, at det hedder kvinden op og ikke ned på alle fire.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce