0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pyntet poesi

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For et år siden udgav Jørgen Gustava Brandt 'Veje til Infantilia'; året før kom 'Velkendt og fremmed', og nu kommer så 'Ting og sager'. De tre bøger ligner hinanden: samme format, samme layout, samme omslag med et maleri af digteren selv. Også digtene i den nye bog ligner de tidligere: De er umådeligt veltalende og folder sig ud i langstrakt syntaks, dvælende rytme og pompøse billeder.

Det gennemgående tema er endnu en gang nærværet, oplevelsen af at være til stede nu og her: i erotikken, i naturen og i digterens almindelige, flanerende trummerum. Det virker, som om Gustava har fundet en poetisk rutine, som han så bare skriver videre på i bog efter bog.

Efter min mening er digtene overpyntede. Der er for mange dyre ord og ædle materialer. Der er »ahornlykke«, »høstkobber«, »umbramørke« og »gyldne bræmmer« i metermål. Og som vanligt bruger Gustava gerne de mest fremmedartede fremmedord: Han skriver »apparitioner« i stedet for 'tilsynekomster', »kronometer« i stedet for 'ur' og »frigidaire« i stedet for 'køleskab'. Fint skal det være.

Og jeg skal ikke rynke på næsen af en velanbragt eksotisk glose eller to, selvfølgelig ikke, men jeg synes, det tager overhånd: »Solfaldet illuminerer væggene med cinnober« f.eks., eller dette stykke tredobbeltkonfekt: »Huset vatteres i klangløs silentium«. »Huset vatteres« synes jeg er fint; men derefter er både »klangløs« og »silentium« helt unødvendige. Det er for meget. Hvilket egentlig vil sige: for lidt. I hvert fald for mig.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce