Enhver ny billedbog med tekst af Peter Mouritzen må nødvendigvis omtales, for han skifter tegnere, som forfattere skifter linje. Med den nuværende fart er han oppe på otte af slagsen om året. Ny makker er Rasmus Juul, der også var med på forfatterens julebog i sort og hvid. Nu kan han trykke den af i farver til gakkede rim i 'Spilopperne - et tosset orkester'. Det er det gode ved Mouritzens tekster, at de giver billeder til den, der tør tage fra. Og det tør Rasmus Juul i et mix af bølgelængde og blandede teknikker. Det er ikke nogen nem historie, Peter Mouritzen fortæller denne gang. Det plejer det nu heller ikke at være, men dette orkester - hvor 'pianisten' rimer på 'gnisten' - er heller ikke ét, der spiller i fjernsynet. Her er fagot og harpe foruden en 'kokotte', der spiller saxofon, og en tolvfoldigt truttende krokodille. Muldvarpen dirrigerer. Det lyder som en lydprøve. Det går vildt for sig. Så tegneren spiller med og gennemfører at anbringe rimeligt naturtro musiceren på en baggrund af noder og stregtegninger og farvepletter. Der er ro og tegneserie over første lag, de nederste summer af uro og forventning. Her er et lykkeligt samarbejde om en svær tekst. Mor, hvad er en obo?
Musik skal der til
Lyt til artiklen
