En riverdancer holder armene og overkroppen i ro, mens benene går som trommestikker. Ved at begrænse sine udtryksmidler til det halve fordobler han sine udtryksmuligheder. Det samme gør novellisten Simon Fruelund. Her er til en afveksling en forfatter af kortprosa, der ikke piner videre på 90'ernes minimalisme, men snarere arbejder videre i to ældre traditioner, den klassiske danske novelle med et vendepunkt og den amerikanske short story med menneskeportrætter bygget på rids. Fruelund ifører sig en del forskellige 'jeg'er. Det kan være en være en skolepige i puberteten, der taler, eller hustruen til en mand, der har fået Alzheimers. Det kan være en blikkenslager, en lesbisk kvinde, en mandlig fuldmægtig i et ministerium. Der er ikke mange novellesamlinger, der kommer så langt rundt i de sociale kroge. Kun én type optræder kun som biperson, men han er til gengæld vel repræsenteret i resten af tidens litteratur: forfatteren.
Danmarksbilleder
Lyt til artiklen
