»Ved du hvorjeg finder lykken?«, spørger jegfortælleren i en novelle fra Las Vegas. »Det kan du tro«, siger den 15-årige stærkt sminkede Amy og trækker ham ind i et kasino, hvor han hurtigt mister alle sine penge. I stedet kommer han med Amy hjem på et forhutlet værelse, hvor han knepper hende og en veninde, mens kameraerne snurrer. Danny på Rascal Street har snart en ny film at sælge. Novellen hedder 'Vindere & tabere', men som i de øvrige fortællinger i Ari Behns lille bog er det mest taberne, der fokuseres på. 'Fandens trist' hedder samlingen, og den titel dækker ganske præcist den stemning af melankoli, som præger de 15 korte, stramt redigerede indblik i mændenes verden. Melankolien kan f.eks. opstå ved bevidstheden om gode tings ophør, som i historien om en gammel sømand, der hver dag sidder i et cafeteria og mindes de dejlige kvinder, der tog imod mandskabet, når et skib anløb Peru, Panama og Chile. Eller den kan gælde følelsen af at blive snydt, som i historien om en billardhaj, der bliver udsat for sine egne tricks i en situation, hvor han bestemt ikke venter det.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























