Adda Lykkeboe har hang til engle. 'Balladen om Antonie' er vidtløftig, men også bogstaveligt talt eleveret. Kvinder har måske altid haft et vist talent for de højere kald, en urokkelig hengivenhed, med opadvendt blik. Det hele starter med, at den færøske Anders bliver forelsket i den italienske Lorenza, der er kommet til København for at studere sang. Frugten af deres kærlighedsmøde bliver den iltre datter Antonie, der som purung kvinde er en drengepige oppe på de vilde Færøerne. Rask væk uddeler hun blå øjne, hvis nogen driller hende med det røde hår, og siger, hendes mor er en jætte (når moren nu faktisk er noget så beundringsværdigt som en italiensk sangerinde, der godt nok stak af fra sin familie). En dag tager Antonie sin hest Skarvina og springer hasarderet over den farlige kløft, hvor vandet løfter sig med sine skumarme. Midt i den største (og sandsynligvis sidste) dumhed i sit liv, springer englen Gabriel til og løfter både pigen og bagen af hesten over på den anden side af kløften. Gabriel er selvfølgelig rasende inde i sin søjle af ild og svitser også lige den dumdristige pige lidt i ansigtet. Fra da af er pagten mellem Gabriel og Antonie en kendsgerning. Og et gentaget mønster fra mor til datter bliver efterhånden synligt. Adda Lykkeboe fortæller både økonomisk og effektivt, men historien ...!
Sukkersød
Lyt til artiklen
