Rimer i stimer

Lyt til artiklen

Det er ikke kun Bent Haller, der kunne fejre et jubilæum i september. Også Thorstein Thomsen har fungeret i 25 år. De har vel skrevet nogenlunde lige mange bøger. Sådan omkring de ethundrede - og i alle genrer. Selv om man kan foretrække Thomsens karske ungdomsromaner eller de finurlige, letlæste bøger for børn, så er det digtene (og sangene), der står forfatterens eget hjerte nærmest. I anledning af den kvartrunde dag har han samlet et stort og næsten komplet udvalg af sig selv. Bogen hedder 'Thorsteins rim'. Og det gør den - rimer. Rim er godt, men det kan også være noget skidt. Rim skal helst komme fra hjertet. Lalleglade og lommefilosofiske rim bør der holdes igen på. Og der er det, at Thorstein Thomsen mangler bremsen. Der er mange skægge historier i verseform, som nu tager den drejning, der passer godt til et rim; men der er altså også for meget poetisk tomgang. Forfatteren har en svaghed for katte. Hvem har ikke det! De er også gode at rime på. Her er et, der hedder 'Lille mis': »Lille mis,/ du ved, jeg elsker dig./ Hvorfor skal/ du altid kradse mig?«. Det er Thorstein Thomsen, når han er bedst. Samlingen 'Thorsteins rim' er gennemillustreret af Pia Dalsgaard i regulære tegninger, som ikke forsøger at pynte på resultatet. Rimsmeden havde stået sig bedre ved et mindre udvalg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her