Fin stil, godt stof, konsekvent synsvinkel. Hans Otto Jørgensens historie har det hele - undtagen en god historie. Hans lille roman er formet som et fotoalbum, som 'vi' bladrer i, og hver gang et billede dukker op, går bevægelsen ind i billedet, og det tavse læser-vi forsvinder til fordel for en episode i en landlig jysk families liv. 'Helt og heltinde' har han kaldt sin bog, i demonstrativ kontrast til den birolle alle hans personer spiller i alt andet end deres helt private liv. På gården befinder der sig et gammelt fund, et sværd, der bliver interessant for egnens nazist i 1930erne, men alligevel ikke fører til nogen rigtig krise. En dreng bliver i landbruget, en anden bliver holdt til bogen. En pige kommer ud at tjene, efterhånden endda så langt væk som i København. Hun bliver gravid. Så vender hun hjem til egnen og bliver uden større ståhej indlemmet i den stille bondefamilie.
Bipersoner
Lyt til artiklen
