Jamen, hvordan hænger det nu sammen? En netop offentliggjort undersøgelse af sociologiprofessor Peter Gundelach fortæller, at danskerne er nogle af de mest tilfredse borgere i Europa. Nationalfølelsen er skyhøj. Vi vil slet ikke bo andre steder. Vi elsker vort land. Men det er tilsyneladende kun på overfladen. Idyllen kan også krakelere. Den kan blive skåret. Prøv bare at kaste et blik på stakken af læserbreve. Her får puslingelandet fingeren. Her lader brokhovederne pennen få frit løb. Her synger de 'broksangen'. Denne utilfredshed får også udtryk i en række mellemakter eller kursiverede kapitler i Mette Winges nye roman 'Skår'. Her kommer en mindre sydsjællandsk bys (vi kan jo sige, den hedder Vordingborg) indbyggere til orde i »både sørgmuntre og nærgående monologer«, personer, der samtidig er bifigurer i bogens handling. Det drejer sig om kassedamer, ekspedienter, en blikkenslager, »der aldrig har ligget det offentlige til byrde« og en særling, hvis hoved har været i nærkontakt med en bowlingkugle, folk, der ytrer sig om nedskæringer, pasningsgaranti, tilværelsen som pensionist og afvigende seksuel observans, så man skulle tro, vi alle er ensomme og ulykkelige. Samtidig har hovedpersonerne meninger om alt fra rigoristiske miljøkrav til borgmestres snoen sig uden om lokale flygtningecentre. Så selv om vi er jublende glade for os selv, så er der aldrig langt til jammertiraderne - hvis man altså skal tro Peter Gundelach og Mette Winge.
Rigets tilstand
Lyt til artiklen
