Lyt til artiklen
Kazuo Ishiguro er især kendt for sin behandling af butlerskikkelsen i ’Resten af dagen’. I sin nye bog, ’Nocturner. Fem fortællinger om musik og skumring’, har han også en profession som omdrejningspunkt: musikeren. Musikkens forløsende kvalitet fremgår mange steder, men ellers handler det sammenbindende felt om talent. Det er ikke nok at kunne spille, der er nogen, der skal opdage det.
Tragikomisk stemning
Ishiguros jegfortællere er alle talentfulde, men de mangler at slå igennem, blive opdaget. Forsøget på at leve af deres musik fører dem ofte ud i vanvittige situationer.
Ishiguros blanding af en stilfærdig, næsten pertentlig fortællestil, kombineret med en ofte farceagtig udvikling i historierne, giver en særlig tragikomisk stemning. I indledningsfortællingen ’Crooner’ spiller en ung guitarist på en plads i Venedig. Han er en såkaldt ’sigøjner’ – en, der springer til i caféorkestrene, når de lige står og mangler en mand.
