Hvilken pige ønsker du dig til jul? Sådan lød spørgsmålet på store reklamer, som i december skulle lokke briterne til at købe endnu et sæt af Stieg Larssons verdensberømte ’Millennium’-trilogi. Og på hver af de tre bogomslag var der et billede af en ung, meget lidt påklædt kvinde.
LÆS OGSÅ Stieg Larsson skovler penge ind efter sin død
Stieg Larssons mangeårige kæreste, Eva Gabrielsson, er oprørt over, at nogen kan finde på at markedsføre ’Millennium’-trilogien på lige netop denne måde, og hun er fuldstændig sikker på, at forfatteren aldrig nogensinde ville have tilladt det.
»Det er respektløst mod bøgerne og mod deres mange læsere. Det virker, som om de ikke ved, hvilke bøger det er, de sælger«, siger Eva Gabrielsson.
Næsten komisk
Selv har hun ment, at bøgernes store gennemslagskraft hos læserne netop ikke kom som følge af smart udtænkte reklamekampagner, men fordi læserne kunne lide en historie, hvor kvinder nægter at blive ofre for uretfærdigheder og i stedet tager kampen op mod undertrykkerne.
»Det er jo næsten komisk, at man kan finde på at bringe den slags reklamer, men det er også næsten forudsigeligt, eftersom bøgerne er blevet en milliardindustri«, siger hun.
Stieg Larsson blev europæisk topscorer Bøgerne bliver i Storbritannien udgivet af Maclehose Press, som er en aflægger af Quercus Books. Politiken har henvendt sig til forlaget for at få en kommentar, men foreløbig uden held. En slags 'trafficking' »Det var også det britiske forlag, som ændrede den engelske titel på den første roman, som ellers hedder ’Mænd der hader kvinder’. På engelsk blev titlen ’The Girl With The Dragon Tattoo’«, siger Eva Gabrielsson.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























