Patricia Cornwells standard er meget svingende

Patricia Cornwell på arkivfoto fra 2000.
Patricia Cornwell på arkivfoto fra 2000.
Lyt til artiklen

Patricia Cornwell er en sand mester i at udtænke og skildre modbydeligheder. Forrådnede lig, groteske mishandlinger og morderiske galninge er der naturligvis masser af i hendes historier, men også dumhed, grimhed, griskhed, ondskabsfuldhed, nid og nag og manipulation foruden stinkende sumpe, biker-barer befolket af kæmpestore primitive, voldelige fulderikker, mørke smøger, parkeringskældre fulde af lurende skygger, lighuse og alt, hvad gennemsnitslæseren ellers kan forestille sig at være bange for.

Det er rigtigt væmmeligt, men meget dygtigt iscenesat. De historier, der udfolder sig i al denne dysterhed, er imidlertid af temmelig varierende kvalitet. Den rene urimelighed I romanen ’Rovdyr’, som kom umiddelbart før ’Dødebogen’, var der en intensitet i plottet og en styrke i sproget, som havde været fraværende i en del af de foregående bøger. I ’Dødebogen’ er standarden mere svingende: Den del af historien, der handler om hovedpersonen Kay Scarpettas forsøg på at etablere sig i Charleston, South Carolina som privatpraktiserende obducent (det lyder bizart i danske øren, men der er åbenbart ingen grænser for, hvad der kan udliciteres) og hendes sammenstød med det lokale bedemandsestablishment, er både interessant og underholdende, hvorimod den sædvanlige jagt på en eksotisk seriemorder, som denne gang spreder sine aktiviteter mellem Italien og South Carolina, endnu en gang ryger ud i den rene urimelighed. Mest for fans Der er for mange ejendommelige sammentræf, uden hvilke historien ikke kan hænge sammen, et, næsten bogstaveligt talt, ubegribeligt kunstfærdigt plot, og selv om opvisningerne i retsmedicin og tilgrænsende videnskaber jo i høj grad er det, det hele handler om hos Patricia Cornwell, kunne en del af den tekniske snak med fordel have været kortet ned, ligesom den omhu, hvormed Cornwell ofte forklarer betydningen af sine personers replikker, gestus og tanker, tynger fortællingen unødigt. Alt i alt er ’Dødebogen’ mest for de virkelig hårdt angrebne Cornwell-fans, som ikke kan undvære deres årlige spandfuld maddiker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her