0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Wung-Sung træner den moralske forestillingsevne

Jesper Wung-Sungs fremkalder en tid og en straffepraksis, som er fjern for de fleste.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Robin Skjoldborg
Foto: Robin Skjoldborg

Produktiv. Wung-Sungs forfatterskab omfatter novellesamlinger, romaner, adskillige børne- og ungdomsbøger samt et filmmanuskript.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er fornemt selskab, USA befinder sig i med sin håndhævelse af dødsstraf – Kina, Saudi-Arabien, Iran, Irak og Nordkorea blandt andet. Min forundring vokser, hver gang jeg bliver mindet om det, så stor er den historiske og mentale afstand vel efterhånden blevet til denne uciviliserede praksis – i vores hjørne af verden.

Det er netop denne afstand, som Jesper Wung-Sungs nye korte roman ’Den sidste henrettelse’ tager afsæt i og bruger som et kreativt rum. Dens udspring er en lokalhistorisk begivenhed, den sidste henrettelse i Svendborg – af den kun 15-årige Niels Nielsen. Han var dømt for ildspåsættelse og mord og blev halshugget i 1853.

Det var knap 40 år, før dødsstraf i praksis blev afskaffet i den almindelige danske straffelov, og knapt 100 år, før Vilhelm Birkedal blev henrettet som den sidste krigsforbryder, efter at man havde genindført dødsstraffen i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen.

Hvorfor henrettede man Niels Nielsen?
Niels Nielsen var ifølge Wung-Sungs fortælling en usædvanlig sølle skæbne – uden mor og med en nedslidt og udpint far, som kæmper forgæves for at holde dem væk fra fattiggården. Han havde aldrig fået en chance i det liv, som myndighederne valgte at tage fra ham. Men hvorfor det – hvorfor i alverden henrettede man i 1853 en dreng som Niels Nielsen?

Det får man flere forklaringer på. Romanens fortæller bevæger sig ind og ud af bevidstheden på alle dem, som er professionelt involveret i henrettelsen: snedkeren, der skal lave kisten, borgmesteren, præsten, bødlen og til sidst digteren – H.C. Andersen – der overværer halshugningen.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce