Etageejendomme lever deres eget liv i fiktionen. Fantasien har rig plads til at udfolde sig på steder, hvor mennesker bor tæt sammen uden nødvendigvis at kende eller vide særlig meget om hinanden.
Etageejendommen har derfor fungeret i litteraturen som et sted, hvor livshistorier tilfældigt flettes sammen, og nye fortællinger opstår. Sådan har det været fra Zola og Strindberg og frem til for eksempel Trine Andersens ’Kompleks’ fra 1998 eller Alaa al-Aswanys ’Yacoubians hus’ fra 2002. Og sådan er det også i den unge svenske forfatter Simon Kudrischoffs ’Huset på Arlozorovgade’, som man kunne være fræk og kalde en slags opdateret ’Huset på Christianshavn’ – bare i Tel Aviv og med flere og mere direkte indslag om sex. Det er såmænd hyggeligt nok. Fire gæve israelere Vi møder fire gæve israelere i et hus på en gade, som er opkaldt efter Haim Arlozorov, der blev myrdet i juni 1933. Mordet skete kun få dage efter, at han havde forhandlet en omstridt emigrationsaftale på plads med Nazityskland, som gjorde det muligt for tusindvis af tyske jøder at udvandre til det nuværende Israel.
