Hvis man kan lide bøger som den mexicanske Laura Esquivels ’Hjerter i chili’ eller ’Chokolade’ af Joanne Harris, eller hvis man synes, Roberto Benignis oscarvinder ’Livet er smukt’ var en dejlig film, vil man måske sluge Natasha Solomons debutroman, ’Mr. Rosenblums liste’. For den forsøger at gøre grimt til smukt og sjovt. Heri indgår mad, der heler, mad, der gør ked af det, mad, som bringer fortiden frem. Hele bogen er som konstrueret af en konditor i samarbejde med en ejer af en gavebutik, sådan en fuld af små overflødige ting og sager med flæser og blomster, som man ikke aner, hvad man skal stille op med, når man er kommet hjem, og som ender som hadegaver.
LÆS OGSÅ Gumpetung dameroman er mainstream så det hviner i tænderne
Jeg siger ligeud, at jeg ikke kan fordrage ’Mr. Rosenblums liste’. Men jeg kunne heller ikke lide ovennævnte værker, fordi jeg er ganske allergisk over for konstruktioner, der giver sig ud for at være fantasifulde og romantiske fortolkninger af en barsk virkelighed, men som fremstår – for mig! – som uærlige og spekulative.
