Lyt til artiklen
Der bliver skramlet og skrumlet energisk med rumsterstang og svabergast i Klaus Rifbjergs nye digtsamling.
’Stederne’ er Rifbjergs fødselsdagsgave til sig selv og os andre, og i mine øjne kunne den ikke være meget skønnere. Køn og nydeligt indpakket, sådan sprogligt set, er den ikke! Tværtimod er den spruttende og spjættende, knarvorn og munter i sin uforlignelige klejnevridning af det danske sprog. Rifbjerg er den store erindringskunstner. Intet vil have være lettere end at diske op med erindringsbilleder fra 1940’erne, som man kunne have suget til sig, som hugorme suger solvarme.
