'Gemini'-serien er et af de mest vellykkede forsøg på at kombinere billede og ord på nye, originale måder. Den har tempereret vanvid og vanvittig action. Den er samtidig okkult på den fede måde. Gemini-serien er for større børn, hvad 'Taynikma'-serien af d’herrer Kjær og Mann er for deres mindre søskende. Men spørg mig ikke, hvad den handler om! Alle mennesker har en tvilling Gemini-serien har tre navne på omslaget. To forfattere og én tegner. Men hvilken tegner! Lars Gabel omsætter den syrede historie til kraftfulde billeder i sort-hvid. Han bruger hele paletten af virkemidler. Han pisker handlingen frem i talebobler og sortsvedne figurer. Poesi afløser panik, når det er nødvendigt. Og så har han 'opfundet' dæmondatteren Helene med rottehalerne, der er så falsk at høre på som naboens kat. Helene er en vigtig brik i seriens to sidste bind. Nummer 5 og 6. Det er fint at stoppe, mens man er på toppen. Så hvad handler Gemini-serien om? På overfladen fortæller den om et land, der er delt af en stor, uigennemtrængelig mur. På den ene side ligger Solsiden. På den anden Tusmørkely, der ikke er så slemt, som det lyder. Og alle mennesker har en 'tvilling' på den anden side. Pigerne Aike og Veronika er til en begyndelse blevet byttet om. Suget ind Geminis verden Nu står de sammen om at neutralisere Fyrsten, der 'bor' inde i muren. Han har tre børn gående frit omkring. Den ene er Helene. De to andre hedder Dante og Spinoza. Sidstnævnte er en pige. Så er der bandet Helios' Engle, som spiller til. Man bliver suget ind i Geminis verden, hvor alt er muligt, af en vellykket blanding af et tørt, registrerende sprog og halsløse gerninger. Gaspedalen er i bund, mareridt står i kø og vældige kræfter er på spil. Men uden Lars Gabels formidable billeder var Gemini bare god. Nu er den rigtig god!
FACEBOOK