Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Debutant sætter danskheden til debat

Maja Lee Langvad debuterer med hårdkogte og klart slebne undersøgelser af identitetsspørgsmålet.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På bagsiden finder vi 'Danskerloven' i 10 bud, begyndende med:

»1. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er født i Danmark«. Og så videre derfra, i en elegant og hårdtslående omskrivning af Aksel Sandemoses jantelov fra 'En flygtning krydser sit spor'.

Maja Lee Langvad (f. 1980) debuterer med 'Find Holger Danske', en samling fremragende, originalt tænkte og velkomponerede undersøgelser af spørgsmålet om national, biologisk og personlig identitet.

Rent genremæssigt befinder vi os i farvandet mellem konceptkunst og slagkraftig, politisk polemik.

Muskuløs humor
Samlingen falder i fire dele: Første del kredser om adoptivbarnet Langvads flakken omkring et sted midt mellem det såkaldt autentisk koreanske og danske, med den egne omskrivning af spørgeskemaer, optryk af de oprindelige adoptionspapirer, alt i kølvandet på denne spøgefulde fire-linjer:

»blod er tykkere end vand/blæk er tykkere end vand/mælk er tykkere end vand/tykmælk er tykkere end vand«, der gradvist udhuler den første sætnings bastante kliché.

Samlingen er også og ikke mindst garneret med muskuløs humor, som f.eks. i de afslørende genoptryk af opslag fra 'Politikens slangordbog' (»kineserpis« er her lig »om noget der er dårligt, af ringe kvalitet«), eller i den genkommende brug af fire-linjeren til at underminere et gængs, stereotypt udtryk, hvor 'pæredansk' i en fald-figur hedder »æbledansk/blommedansk/banandansk«, eller som hvor Langvad systematisk udskifter ordet 'dansker' med 'Holger Danske' i en tekst, der i øvrigt er ordret citeret fra Dansk Folkepartis rige gemmer af fjendsk og fornærmet retorik.

Mellem kunst og ideologi
Det er kendetegnende, at Langvad henter en stor del af sine kilder 'udefra', fra avisartikler, ordbøger, officielle skemaer fra det, der indtil for nylig hed Udlændingestyrelsen, etc.

Det er et simpelt, men uhyre effektivt greb, der forlener samlingen med stor, overbevisende kraft og prægnans.

Spørgsmålene »hvem er jeg?« og »hvem er dansk?« glider dermed ind over hinanden og binder samlingens fire dele sammen i en heftig udforskning af identitet i minefeltet mellem kunst og ideologi.

Inciterende tidsler
Det pirrende ved Langvads digte - ud over deres skarpt direkte former - er, at hun aldrig forfalder til de kvælende banaliteter, der omgiver feltet: Enten at al identitet er en rent kulturel og historisk konstruktion; eller omvendt og lige så fladpandet og reduktivt, at al identitet i sidste ende er en biologisk og national organisme.

Ved adræt at navigere uden om konstruktivismens og nationalismens blodige klippeskær lykkes det Langvad at komme med en på samme tid dybt personlig og forfriskende upersonlig undersøgelse.

Jeg aner efter endt læsning ikke, hvem 'Maja Lee Langvad' er - men jeg ved så meget, at disse digte er effektive og inciterende tidsler lagt på den polstrede hynde, hvor jeg fra tid til anden fristes til at nedsænke min fyldige, selvfede og selvidentiske nationalrumpe.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden