Politiromanen er her i Norden genren, ad hvilken vor krimikultur sejler succesfuldt ud i den store verden. På diverse bibliotekers reolhylder med skandinaviske krimier står der flere strømere end på en middelstor politigård i en nordisk provinsby. En af dem er den barske og dog bløde svenskfinske kriminalkommissær Joona Linna, der her bliver involveret i et bestialsk dobbeltmord, kidnapning og sin egen fortid.
Lars Kepler alias ægteparret Ahndoril har skrevet 'Ildvidnet', som en alt for lang krimi. Opdelt i knappe kapitler med gentagelser, redundans og omstændeligheder, der sikkert ville virke langt bedre som (tiltænkt?) fjernsynsserie end denne bog, som kun er sporadisk spændende. LÆS OGSÅKepler-krimi har farsbrød i midten Ufrivilligt er der dog lidt komik. Om en moden kvinde står der, at »hendes trusser er våde, skummende«. Senere sidder hun da heldigvis i en bil, hvor »duften af eksklusivt italiensk læder fylder den rummelige kabine«. Så i det verbale væveri er der både noget for fans af tidens husmoderporno og gode gamle Ian Fleming.
