0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Berusende læseoplevelse er en af de suverænt bedste krigsromaner

Ernst Jüngers debutroman 'I stålstormen' fra 1920 foreligger for første gang på dansk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fra bogens forside
Foto: Fra bogens forside

Vestfronten. Ernst Jünger meldte sig til fronttjeneste som 19-årig og blev indsat i skyttegravene. Med 'I stålstormen' beretter han om sine oplevelser under Første Verdenskrig. Han blev 103 år og døde i 1998.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er mange grunde til sporenstregs at gå i lag med den tyske titan Ernst Jüngers (1895-1998) debutroman ’I stålstormen’ (1920). Først og fremmest giver den os et sæt af de bedste og mest anskuelige årsager til, at vi har behov for et føderalt eller i det mindste et stærkt EU.

Langt de fleste europæere har ingen personlige erfaringer med krig, endsige terrorisme. Men op gennem Europas historie løber et rødt, stinkende spor af krig og død. Og det var ikke, før den meget prosaiske Kul- og Stålunion blev dannet i 1951, at Europa for alvor begyndte at samarbejde i stedet for at bekriges.

Jüngers besættende roman – Jorge Luis Borges beskrev den som en »vulkansk eruption« – er skrevet på baggrund af den dagbog, han konstant griflede i fra 1914 til 1918. Jünger var 19 år, da han meldte sig som frivillig, og således 23, da han efter mirakuløst at have gennemlevet et lille helvede på Jord, 22. september 1918 som den sidste europæer nogensinde kunne modtage det tyske militærs højeste orden, pour le mérite.

Samtidig kunne han summarisk optælle sin hærgede soldaterkrops mærker efter krigen: »fem geværprojektiler, to granatsplinter, en shrapnelkugle, fire splinter fra håndgranater og to fra geværprojektiler, hvilket med ind- og udgangshuller havde efterladt nøjagtig tyve ar«.

Kamp som indre erfaring
Man skal ikke lade sig narre af Jüngers lakonisk underspillede, nøgterne tone. ’I stålstormen’ er et værk, der er sært spaltet mellem to yderligheder. På den ene side en stålsat machismo, der sammenbidt mandigt eller kækt underdrevet opremser den lange krigs begivenheder i kronologisk, næsten monoton og pletvis kedsommelig rækkefølge. Det er, kan vi sige, sagasiden af Jünger.

Men på den anden side: En surreel æstet, en syret romantiker, der ler skingert under slaget, ser det komiske i slagteriet eller hengiver sig til nydelsen af krigens ledt dampende skønhed – om lugten af lig skrev Jünger f.eks.:

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce