18 år er ingen alder for en udviklingshistorie så tidløs og god som den, forfatteren Bo hr. Hansen skrev sammen med instruktøren Thomas Vinterberg til filmen ’Drengen der gik baglæns’ fra 1994.
18 år er faktisk blot et fnug, når hovedpersonen Andreas’ sorg over at miste sin to år ældre storebror, Mikkel, ved en trafikulykke formidles i et enkelt sprog med drengens konkrete handlinger og tanker i centrum.
Hør selv, hvad Andreas tænker en morgen, mens såret efter tabet stadig er helt åbent: »Det går ikke så godt i det hele taget. Jeg drømte om dig i nat«.
Forældrene har hver sin sorg at komme igennem. Drengen har sin. De kan hjælpe hinanden, men alligevel være nødt til at overkomme det ubærlige på hver sin måde.
Andreas går baglæns i tanketid for at få hele sit barnevæsen med, og beskrivelserne af hans tilbagevenden til dengang, broren stadig levede, indeholder lag nok til at røre vidt og dybt.
’Drengen der gik baglæns’ er en af de historier, der vil holde rigtig længe fremover. Mindst 18 år.
fortsæt med at læse
