Udenfor landets grænser er filmen set af omkring en million biografgængere siden verdenspremieren i Cannes i foråret.
Herhjemme har danskerne den officielle premiere på Thomas Vinterbergs 'Jagten' til gode - den finder sted i morgen, torsdag.
Filmen fik til Zentropa-boss Peter Aalbæks store fortrydelse ikke dansk premiere i kølvandet på den succesrige internationale premiere i maj - han formåede ikke at overtale Biografklub Danmark til at fremrykke premieren, selv om han både råbte højt og krævede rabatordningen nedlagt.
LÆS ARTIKEL (29. juni 2012)
'Ålen': »Biografklub er som den sicilianske mafia«Men hvis den sædvanlige buzz i forbindelse med premieren på en ny, dansk storfilm alligevel ikke indfinder sig i morgen i forbindelse med Thomas Vinterbergs 'Jagten', er der en grund til det.
115 snigpremierer
For tusindvis af danskere har for længst set filmen.
I alt har der været hele 115 snigpremierer i den otte måneder lange ventetid, oplyser Nordisk Film, der distribuerer filmen.
»'Jagten' er set af 12-13.000 publikummer«, siger direktør Jan Lehmann fra Nordisk Film.
Særligt i den seneste måneds tid har de københavnske biografer haft forpremierer på 'Jagten', og ved flere af arrangementerne er instruktør Thomas Vinterberg dukket op og har fortalt om filmen og svaret på spørgsmål fra salen.
REPORTAGE FRA EN SNIGPREMIERE
Vinterberg: Den skandinaviske mand er et skvat115 snigpremierer er »rigtig mange«, medgiver Jan Lehmann, men der er dog enkelte fortilfælde, hvor en film har været vist endnu flere gange for 'et snigpublikum' før premieren.
ANMELDELSE (fem hjerter)
'Jagten' er kraftfuld og tankevækkendefortsæt med at læse





























