Undertiden kan man godt få den kætterske fornemmelse, at der er for mange lange romaner og afhandlinger i denne verden. Det er ubegribeligt, hvor mange tørvetrillende og ret ligegyldige, lange tekster uinteressante forfattere har frembragt.
Derfor bliver man så opløftet, når en Peter Adolphsen pludselig barsler med sin hyperskarpe, 86 sider lille kontrafaktiske fantasi ’År 9 efter Loopet’.
