0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frimodig kropskunstner inspirerede hele Paris

Graphic novel fortæller om musen over dem alle: Kiki fra Montparnasse.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Woody Allens 'Midnight in Paris' rammer mange drømme på kornet, da han lader Owen Wilson finde en tidsportal i Byernes By.

Pludselig befinder nutidens unge amerikaner sig i fordums Paris. Dengang Picasso malede, Hemingway skrev, Dali formede underbevidsthedens slatne ure og dadaisterne vendte vrangen ud på normerne. Dengang Paris var verdenskunstens ubestridte omdrejningspunkt.

LÆS OGSÅ

Med Hemingways ord 'A Moveable Feast' med tryk på alle tænkelige kedler.

Dengang, hvor man diskuterede kunsten, som gjaldt det livet, og hvor det ikke blot endnu var muligt at gøre celeber skandale, men hvor skandalen og kunstens puls slog om kap. Det var i Paris, det hele skete.
Smittende vitalitet

Det er denne verden, tegneren Catel Muller og fortælleren José-Louis Bocquet giver et intimt og utraditionelt indblik i med 'Kiki fra Montparnasse'. Modigliani, Picasso, Tristan Tzara, Soutine, Utrillo er blandt de mange kunstnere, som optræder med stærke portrætter i en slags kunstnermultibiografi.

Men fortalt med en af den officielle histories bipersoner som smittende vital hovedperson. Kiki fra Montparnasse. En frimodig kropskunstner med stor appetit på erotik, fest og ballade.

Kiki med det borgerlige navn Alice Prin blev muse for de store kunstnere. Intim er historien i høj grad. Hun sad nøgenmodel for de fleste og havde affærer med ikke så få af dem. Ikke mindst hendes mangeårige forhold til den amerikanske kunstner og fotograf Man Ray er i centrum.

LÆS OGSÅ

Man Rays berømte billede 'Le Violon d'Ingres' af kvindekroppen som en cello er et indfølt portræt af Kikis popo med dertil hørende rygstykker.

Det er pariserromantik og så samtidig alt andet end romantisk. Historien følger Kiki fra hendes fødsel i en lille provinsby i 1901 til hendes død i 1953. Det udvikler sig til én lang fest, men er samtidig en barsk historie om misbrug og fattigdom.

La vie Boheme er en historie om kunstnere, der lever for kunsten, men konstant forhutlede kun med møje holder sulten fra døren. Den fandenivoldske Kiki perfektionerer af lige dele nød og temperament kunsten kun at leve i nuet og aldrig tænke på morgendagen.

Det bliver en del af hendes uimodståelige attraktion som den frie fugl. På sin egen måde en fri kvinde, der delte ud af sig selv, til hvem hun ville, og hvornår hun ville.
Alene i Paris

Der er i sagens natur ikke så lidt sex i 'Kiki fra Montparnasse', men der er intet af den lummer-erotiske stil, som tegneseriekunsten så ofte har hygget sig med at drapere bag diverse let gennemskuelige figenblade. Alice står første gang nøgenmodel som 15-årig. Hun bliver sendt til Paris for at klare sig selv.

Det går hurtigt op for hende, at hun er landet i en verden, hvor man som pige enten tager sagerne i egen hånd og selv bestemmer farten eller bare bliver udnyttet som sexlegetøj eller som latterligt billig arbejdskraft. 17 år gammel kender hun allerede en del til sex, kokain og champagne.

17 er også hendes alder, da hun møder kunstnerne Soutine og Modigliani.

LÆS OGSÅ

Alice Prin bliver til Kiki, og Kiki er til fest og farver og glad for dans og sprut og sex med både mænd og kvinder. Hun lærer hurtigt, at livsglæden ikke kan sammenlignes med et pengeinstitut, hvor det giver mening at putte penge i banken til bedre eller værre tider.

Selv om pengene er små og kriserne kradser, er livet en fest, der skal futtes af her og nu.

Både konkret og i overført forstand måtte Kiki stå model til lidt af hvert. Men hun tog det i stiv arm og tømte undervejs flaskerne og mændene til bunds. Til Ubu-festen i 1929 dansede hun cancan, så brysterne dansede ud af tøjet. Hun var med i den berømte eksperimentalfilm 'Ballet Mecanique' og mødte Scott og Zelda Fitzgerald på Le Dingo.
Endelig hovedperson

Der er tilsyneladende ingen ende på hverken Paris eller Kikis deltagelse i historiske løjer. Hun var den gennemgående biperson i en verden befolket med hovedpersoner.

Men i bogen får man ikke meget at vide om de fleste af de berømte kunstnere. I denne fortælling er de for en gangs skyld bipersonerne, mens Kiki er hovedpersonen. Det er hendes benspjæt, eskapader, affærer og kampe med fattigdom og fordomme, der kommer til at tegne Catel & Bocquets billede af livet i Paris.

LÆS OGSÅ

Hvor man mødes på både La Coupole og La Rotonde og bogstavelig talt slås om kunstens sande betydning, så surrealister og dadaister flyver til alle sider omgivet af manifester og blå øjne. Kiki nøjes ikke med at posere. Hun synger og danser og bliver en ærkeparisisk stjerne på Mayol, Babel og på Cabaret des Fleurs.

Hun begynder at male og får ros og bliver eftertragtet hos samlere for sin friske, uspolerede stil. Og Kiki tager det hele til sig uden nykker, men med højt humør og uudslukkelig livsappetit.
Fuld af atmosfære

'Kiki fra Montparnasse' er kunsthistorie, kvindehistorie, samtidshistorie og kulturhistorie.

Nok så nydeligt rammet ind i en livskraftig sort-hvid streg af Catel Muller, der er lige virkningsfuld i de stemningsfulde karakterportrætter og de mere naivistiske ramasjang-scener. Livlig og fuld af atmosfære er fortællingen om livstykket Kiki hele vejen igennem.

En fortælling, der let kunne være blevet en trist social tragedie, hvis ikke det var, fordi hovedpersonen pure nægtede at være det.

Det er en fortælling om liv og kunst, om sex i metermål og gevaldige røv- og drukture, men det er først og fremmest en kulturhistorisk fascinerende fortælling om et liv i kunstnerisk frihed og om, hvad det koster og kræver.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?