Farligheden har dobbelt bund i børnebog

Drageven. Barbara Korthues' tegninger er runde, uldne og livlige.
Drageven. Barbara Korthues' tegninger er runde, uldne og livlige.
Lyt til artiklen

Jeget er et frygtsomt enebarn med ubekymrede forældre. Men heldigvis har drengen en beskytter, som bor inde bag tapetet. Det er en drage, som alt efter omstændighederne kan være lille og legesyg eller stor og farlig, når tyvene lurer udenfor i mørket. Så alt er godt i barnekammeret om natten. Lige indtil det skal males. Og hullerne bliver stoppet til. LÆS OGSÅNora alene i verden Annette Herzog er en klog fortæller. Hun giver liv til den skællede nattegæst og den selvskabte tryghed, som dyret repræsenterer. Modsat forældrene, som snorker nedenunder. Du skal bare kalde, hvis du er bange, siger de. Men drengen ved bedre. Bevæbnet med en monsterstor gaffel prikker han hul i tapetet og leger uhæmmet med sin ven. »Det var mit livs bedste nat«. Om dagen dækker han legehullet til, så forældrene ikke opdager det. Forfatterens tysktalende oprindelse fornægter sig ikke: »Det værste havde jeg lagt bag mig«. Barbara Korthues tegner til. Hvor ordene er præcise, er billederne runde, uldne og livlige i stil med hos Charlotte Pardi. LÆS OGSÅUngdomsbog skriver indsigtsfuldt om pigelivet Farverne har nattesyn, og ofte foregår det vigtigste i et hjørne. Der er en god fornemmelse for, at farligheden skal have en dobbelt bund. For drengen ved jo godt, at dragen er en drøm, og faren er en papirtynd størrelse. Tegneren giver et raffineret modspil til den ligefremme tekst. Alle børn skulle have sådan en drage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her