Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mild udenpå. Deon Meyer går i James McClures fodspor ved at benytte sin roman til at belyse nogen af de nationale problemer, Sydafrika lider under.
Foto: Anita Meyer / Privatfoto

Mild udenpå. Deon Meyer går i James McClures fodspor ved at benytte sin roman til at belyse nogen af de nationale problemer, Sydafrika lider under.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Benhård krimiforfatter udgiver forrygende politiroman

Deon Meyer bekræfter sin status som en af tidens hotteste krimiforfattere.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var salig skotsk-sydafrikanske James McClure, der med sine krimier om boeren Kramer og zuluen Zondie fik sat Sydafrika på det krimilitterære landkort.

Hans afrikanske romaner om dette umage par med den hvide kraftkarl ikke så klog som sin sorte makker, i øvrigt skrevet i Oxford og siden forbillede for Colin Dexters Morse & Lewis-romaner, skildrede et smukt land præget af grim racisme under apartheidens regime. Hvor sort og hvid kun på skakbrættet kunne optræde som ligemænd.

Nu er dette inhumane og halvfascistiske styre heldigvis væk.

Krimini som kritik Alligevel er landet stadigvæk farvet af farver, som mere adskiller end samler. Men som dog så nu og da og ganske befriende skaber professionelle menneskelige relationer på tværs af fordomme og traditioner. Sådan som det sker hos Deon Meyer, som klart har overtaget McClures projekt: at bruge en spændingsgenre, politirutineromanen, til både at skildre suggestivt det senmoderne Sydafrika og samtidig levere en inciterende historie med indignerede aspekter af nationens dårligdomme, skævheder og nedarvede misere. LÆS OGSÅAfrikaaneren og strømeren Benny Griessel, som var på banen i den forrige, ’Tretten timer’, sættes på en sag om et uopklaret drab på en cool og delikat dulle, en sexet karrierekvinde, som blev stukket ned i sit luksushjem.

Samtidig begynder en anonym snigskytte at skyde på politimænd ude i Cape Town.

Den lille detalje
Her i ’Syv dage’, en klassisk og yderst stramt skruet nedtællingssag, vil skytten fortsætte med disse meningsløse skyderier, indtil mordet opklares. Et af hans skud bliver fatalt dræbende, thi politimord skærper altid omstændighederne, gør lovens lange arm til en uforsonlig knytnæve.

Under alt dette kæmper Griessel med sin nye kærestes og sit eget spiritusmisbrug, med at opretholde forbindelsen til sine store børn og i det hele taget få et liv, der ligner noget ganske normalt og gedigent menneskeligt.



I den bedste tradition er Meyers politirutineroman lige efter bogen og manualen for genren. Mens McClures krimier var slentrende og intuitive, er Meyer af den gode gamle Ed McBain-skole, hvor blodtype, fingeraftryk og en enkelt sveddråbe kan være det fældende bevis.

Altså fascinerende politiarbejde og forensisk videnskab, forhør og undersøgelser, synkront med at vi følger med i Griessels overrislede vådområde af et privatliv.

Lun galgenhumor

Heldigvis formår Meyer at holde den tørlagte tunge midt i munden. Takket være hans humor og hans nogle gange Quentin Tarantino-agtige tomgangsdialoger om vejr og vind og absolut ingenting, der så alligevel betyder det hele. Især når den farvede strømer Vaugh Cupido (sic) fabulerer over hvide folks underlige navne.

LÆS OGSÅ Eller den sirligt strikte og no nonsens feministiske Mbali, hvis liv Griessel reddede i forrige bind, møver sig omkring med en dametaske på størrelse med en damptromle.

Ja, der er galgenhumor og grotesk lune midt i det lange sorgarbejde, som hedder Sydafrika med hele dets testamente af racistisk ragelse, angelsaksisk arrogance, fattigdom, klasseskel og calvinsk bigotteri.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden