Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Relationer. Familie og ægteskab er et gennemgående tema i Yiyun Lis noveller. Også når relationerne kan bruges som adgangsbillet til USA
Foto: AP/Vincent Yu

Relationer. Familie og ægteskab er et gennemgående tema i Yiyun Lis noveller. Også når relationerne kan bruges som adgangsbillet til USA

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

6 hjerter: Menneskeskæbner udfoldes med humor i mesterlige noveller

Kinesiskamerikanske Yiyun Li skriver som en en mild og nådig novellegud.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nu at sige det ligeud: Jeg kunne godt tænke mig, at Yiyun Li var Gud. Så ville jeg gerne leve i hendes verden.

Det univers, hun skaber med sine noveller, er ganske vist langtfra harmonisk og lykkeligt, tværtimod rammes hendes karakterer ofte af lidelse og ulykke, men hun ser medfølende og nådigt til dem med et strejf af mild humor.

Det er dette blik på menneskene, som jeg godt gad leve under.

Yiyun Li (f. 1972) er opvokset i Beijing, men tog som ung til USA for at studere, og engelsk er hendes sprog som forfatter.

LÆS OGSÅ

Yiyun Li’s noveller handler om kinesere i Kina, de handler om kinesere i USA, de fortæller om menneskeskæbner, der strækker sig fra kejsertidens dyder over kommunismens diktatur til kapitalistisk pengebegejstring; tidslag der anakronistisk eksisterer side om side.

De handler om de ridser i livet, som vi alle får, nogle gange af Historien, nogle gange af Skæbnen, nogle gange af vores nære, nogle gange af fremmede.

Midt i den historisk og kulturelt specifikke verden udspiller sig en universelt menneskelig tragikomedie med forelskelser, dødsfald, fødsler, skilsmisser, familiebånd, modersorg, dattervrede, faderlig bekymring, lidelse og lindring, aversioner og pludselig sympati.

Familie-motivet
Familien er et gennemgående motiv, bindingerne til familien på godt og ondt (»at være nogens barn er et krævende job«). Vi møder en del ukonventionelle familiemenagerier.

Manden og kvinden, der beslutter sig for at få det barn, som hun venter med den underskønne Pekingopera- og trækkerdreng, som de begge er forelsket i (og som i sit »månehvide« silketøj lyser op i bøsseparkens mørke som en »lotusblomst«).

Ægteparret, hvis familielykke består i deres fælles forelskelse i den spastiske datter, som de gemmer for resten af verden.

Bedstemor Lin, der som rengøringshjælp på kostskolen for en stakket stund bliver forelsket reservemor for den lille dreng, der fetichistisk samler på nyvaskede pigesokker og »er så lille og optager så lidt plads i verden, men ikke desto mindre er tilovers«.

Onkel Bing, der bor hos Stenkvinden og adoptivdatteren, når Far er bortrejst, og efterlader en fremmed, dragende duft på datterens hovedpude.

Glimt af forelskelse

Nogle gange er de alternative familiemenagerier bestemt af en kultur, hvor ægteskabet stadig i høj grad er en social og økonomisk institution, eller hvor det kan fungere som adgangsbillet til USA.

Men midt i de aparte arrangementer kan der opstå glimt af forelskelse (som Bedstemor Lins ømhed ved synet af sin spritnye og stangsenile ægtemands »sårbare nøgenhed«) og håbefulde konstellationer, der overskrider det (i hvert fald vestligt) konventionelle kernefamiliescenario.

LÆS OGSÅ

De fleste af novellerne er skrevet i tredje person på kanten af personernes bevidsthed, en enkelt i førsteperson og selv om jeg skal være den første til at problematisere identifikationen af en jegfortæller med forfatterens jeg, har jeg ikke kunnet lade være med at spekulere på, om førstepersonsnovellen med den fyndige titel ’Døden er ikke nogen dårlig vittighed, hvis bare den fortælles godt’ ikke beskriver en novelleforfatter som barn: en pige, der nyder sin »pause fra at være nogens datter«, når hun er på feriebesøg hos sin gamle livserfarne barnepige Fru Fang og opmærksomt lytter og følger med i hendes, hendes families og naboers skæbner.

Så er der også to forrygende ’vifortællinger’, der lader den almene kinesiske opinion fortælle historien om diktatorens lookalike og hans kranke skæbne eller om faderen, der hævner mordet på sin søn med en græsk tragediehelts værdighed.

Kort sagt mesterlige noveller, der er kinesiske uden at blive til kineserier og amerikanske uden at blive til creative writing. Skrevet af en mild og nådig novellegud.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden