Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
talent. Karen Russell kan skrive. Hold da op, hvor kan hun skrive! Men kan hun også styre sig?
Foto: Uncredited/AP

talent. Karen Russell kan skrive. Hold da op, hvor kan hun skrive! Men kan hun også styre sig?

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sprudlende frodig Florida-fantasi skal læses med machete

Skrivekløe og overophedet fantasi både løfter og tynger den Pulitzer-nominerede roman 'Sumplandia!'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det vakte furore, da man i Pulitzer-bestyrelsen i 2012 valgte ikke at belønne en af de tre romaner, juryen havde indstillet. Denis Johnsons fornemme ’Train Dreams’ var en omskrevet version af en fortælling, der havde været trykt i et litterært tidsskrift.

David Foster Wallaces ’The Pale King’ var en posthum udgivelse, hvor man kunne være i tvivl om, hvor meget af æren, der skulle tillægges redaktøren. Og så var der feltets eneste ’normale’ roman, ’Sumplandia!’ af Karen Russell.

’Sumplandia!’ var Russells første roman efter hendes debut med novellesamlingen ’St. Lucy’s Home for Girls Raised by Wolves’. ’Sumplandia!’ er en sprudlende fantasifuld beretning, men jeg må i dette tilfælde og med to års forsinkelse bakke op om den is, Pulitzer havde i maven, hvad angår Russells kandidatur.

At give hende en Pulitzer for ’Sumplandia!’ ville simpelthen være for tidligt. En Pulitzer er en pris til et amerikansk hovedværk og ikke en opmuntring til et lovende talent.

For et lovende talent er lige præcis, hvad Karen Russell fra Florida ligner i ’Sumplandia!’.

Vildt fabulerende

En vildt fabulerende slægtskrønike om de hjemmestrikkede indianere i familien Bigtree og deres kamp for at holde liv i deres aparte og mere end en smule nedslidte alligatortemapark Swamplandia! (’Sumplandia!’) på en ø ud for Floridas kyst.

En verden hvor moderen Hilola Bigtree er den lysende dronning, som kan overvinde selv det største, skællede uhyre.

Fortælleren er den 13-årige Ava Bigtree, og ’Sumplandia!’ er således endnu en af de fantasifulde ’blive-voksen’-romaner, som har floreret så hidsigt i amerikansk litteratur siden ’Vernon God Little’.

’Sumplandia!’ kan minde om en mere surrealistisk udgave af John Brandons ’Citrus County’ fra 2010, der også foregik i Florida. En stat, der er sumpet på så mange måder, at den tilsyneladende nødvendigvis byder surrealismen op til dans i alt fra Carl Hiaasens krimier til Tom Wolfes seneste opus ’Back to Blood’.

Trænger dybt ned

Karen Russell kan skrive. Hold da op, hvor kan hun skrive! Men kan hun også styre sig?

’Sumplandia!’ er en roman, der på alle måder trænger dybt ned i Floridas befængte sumpe, hvor fantasien er svær at holde styr på. Avas storesøster tror på ånder og har et forhold til en død mand.

Da hun insisterer på at gifte sig med den for længst døde Louis Thanksgiving, begiver Ava sig ud på en rejse til underverdenen i selskab med en suspekt vejviser for at redde sin søster fra de dødes rige.

Og så kommer ellers hele koret af ekkoer fra den græske mytologi og eventyrernes krogede og brogede verden hviskende og listende. Samtidig med at broderen Kiwi har taget arbejde på det forkætrede fastland i en konkurrerende temapark med det dystre navn ’Mørkets verden’.

Frodig fantasi

Det er moderens pludselige død af kræft og faderens – Høvdingen som de kalder ham – stadig mere usikre forhold til realiteterne, der sender hele denne familie af alternativt begavede alligatorbrydere ud på den gyngende grund. Hvor jeg også synes romanen befinder sig en del af tiden.

Russells fantasi er så frodig, overophedet og uigennemtrængelig som den natur, hun beskriver. Det kan der være en pointe i, men hele den mytiske konstruktion ville have vundet ved større klarhed.

De 400 fortættede sider er stilistisk en så overlæsset, klaustrofobisk oplevelse, at det er lige før, man skal bladre med en machete. Det er svært at få vejret, så man kan applaudere de mange originale indfald og afsnit, bogen vitterlig rummer.

Karen Russell er et stort talent, men skal vist lige lære, at det er, når det går hedest til i litteraturens jungle, man også skal bevare det kølige overblik.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden