0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Beck-Nielsen etablerer fortryllende kvindestemme i bedårende bog

Skæbnen er besk i Madame Nielsens novellette om tid og kærlighed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sofie Amalie Klougart (pr-foto)
Foto: Sofie Amalie Klougart (pr-foto)

Kvindeblivelse. Madame Nielsen har en fortid som Claus Beck-Nielsen. Hvilke forvandlinger venter?

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en aldeles bedårende lille bog, den for offentligheden hidtil ukendte Madame Nielsen har skrevet, jeg er ganske henført.

Det første, man henføres af, er syntaksen – hos Madame Nielsen er der så langt mellem to punktummer, at der ikke er plads til at citere det i en avisanmeldelse. Som en anden Proust driver hun periodernes længde og indskuddenes mængde til det ekstreme, så man skal mobilisere sit grammatiske analyseapparat for at overskue den lange afstand mellem hovedsætningens led.

F.eks.: »Da den store generalissimo Franco døde, besluttede hendes mor [syv linjers bisætning med bisætninger og indskud] at hente sin datter hjem fra Gran Canaria«. Dramatisk suspens på syntaksniveau. (Jeg har endnu ikke fundet slutningen på den parentes, der begynder øverst side 6, måske slutter den aldrig, måske er den, som sommeren i titlen, endeløs.

Med den højtsvungne typografi på forsiden signalerer romanen Barbara Cartland, og ’Den endeløse sommer’ lyder da også som titlen på en kulørt romance, men titlen angiver også det, der snarere end kærligheden er romanens grundtema: tiden. Vi nedsænkes i »den endeløse sommer« på den hvide fynske herregård, hvor »den spinkle unge dreng« ligger med »den mørke runde og bløde pige« i hendes jernseng på det lyserøde pigeværelse, mens den »aristokratiske lyse nordiske« mor rider hingste og tager sig elskere, hvoriblandt den unge portugisiske kunstner i hat og olivenstøvet jakke bliver hendes skæbne.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce