Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

TV. Hercule Poirot er også kendt som  TV-serie, hvor David Suchet spiller den kendte privatdetektiv.
Foto: Kieron Mccarron/AP

TV. Hercule Poirot er også kendt som TV-serie, hvor David Suchet spiller den kendte privatdetektiv.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Hercule Poirot-roman er metadon i stedet for det rigtige stof

En pastiche over de populære detektiv-romaner er velskrevet, men ikke original.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mesterdetektiven Hercule Poirot var allerede pensionsmoden, da tyskerne i 1914 skyllede infamt og brutalt ind over hans lille land, Belgien. Som enhver ægte fransktalende belgier gik han til modstand, blev såret og kom til Storbritannien i 1916. Resten er historie.

Hercule begyndte som privatdetektiv i London i 1920 og afsluttede i 1975 sit sidste job under navnet ’Tæppefald’. Til stor sorg for sine millioner af venner døde den lille runde og tapre belgier og gik til de evige jagtmarker for store detektiver.

Nogle mener, at han var den største af slagsen, men sig det endelig ikke i nærheden af Baker Street 221B. Hans mor, Agatha Christie, var i øvrigt år før blevet træt af hans små grå celler, overskæg som en skovsnegl med enderne opad, hans nonchalante stok med sølvhåndtag og især hans franske krukkeri og klæder.

Mindre kvalm aftershave

Den britiske forfatter Sophie Hannah har i mangel af bedre og som trøst skrevet en gedigen pastiche på en klassisk Hercule Poirot-roman, ’Monogram-mordene’. Sågar sat i det Herrens år 1929 og altså i den klassiske whodunits guldalder.

Hannah er ikke hvem som helst. Hun har selv skrevet fine thrillers, en blanding af psykologi og politirutine, og er agtet som en dreven plotmager. Og er en anerkendt poet, som i 2007 blev indstillet til T.S. Eliot-prisen for en meget populær digtsamling.

Herhjemme har DR sendt den fremragende fjernsynsserie ’Case Sentitive/Forfulgt af en løgn’ over to af hendes krimier. Så hun har sagerne i orden til at genåbne arkiverne.

På sæt og vis leverer ’Monogram-morderne’ varen tæt på det ægte og så alligevel ikke helt. Hannahs Poirot taler mere og bedre fransk end Christies og har også fået et strejf af mere mandig pomade, mindre kvalm aftershave.

Sagen er lige efter bogen for den klassiske formel. En bly kvinde betror gådefuldt Poirot, at hendes liv er i fare. Omstændigheder, som snart knyttes til tre mystiske lig med en manchetknap med monogram i munden. Alle fundet på værelser på et af epokens mondæne og grande luksushoteller.

(pseudo) psykologiske forklaringer

Vi taler naturligvis om periodens store slagnummer i genren, mord i det lukkede rum. Under læsningen var jeg da også tæt på at høre den fremragende engelske skuespiller og bedste Poirot på film David Suchets læspende fransk-engelske i lange udredninger og evindelig selvros, akkompagneret af et ’madame’ eller et mademoiselle’. Men så holder ligheden op mellem matrix og kopi.

En typisk Agatha Christie-roman sneg sig op på ca. 250 sider, gerne mindre end mere, men denne sag er på 346 sider, altså 100 mere. Og de bruges til præcis det, som Christie stort set aldrig begav sig ud i, nemlig (pseudo)psykologiske forklaringer.

Hvor patienter og klienter slog ihjel, fordi de havde siddet skævt på potten i et mørkt værelse eller var blevet tæsket med en røget ål i børnehaven. Christies verden er så godt som fri for Freud og Co. Uden betydningsfulde flashbacks eller enetaler fra sofaen med en buket neuroser eller psykoser.

Ikke det rigtig stof

Motiver hos Agatha er ligesom hendes retsopfattelse strikt gammeltestamentlige: grådighed, jalousi, hævn, misundelse, ofte som sociale mindreværdskomplekser.

’Monogram-mordene’ er da både underholdende, dreven og velskrevet. Alligevel metadon i stedet for det rigtige stof.

PS Samme forlag sørger for, at ufortyndet eller opblandet Christie igen er på gaderne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden