Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Begær. Lone Hørslevs bog om Marie Grubbes hengivelse er ifølge forfatteren selv en roman om kærlighed.
Foto: Jacob Ehrbahn

Begær. Lone Hørslevs bog om Marie Grubbes hengivelse er ifølge forfatteren selv en roman om kærlighed.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Dødsdrift og seksuelt begær mødes i vellykket roman

Lone Hørslev bedriver barok opulens med næstekærlig nænsomhed.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er mere barok, end der er J.P. Jacobsen i Lone Hørslevs Marie Grubbe-roman.

Der arbejdes med de stærke kontraster og ikke mindst deres kollaps: liv og død, varme og kulde, menneske og dyr, sex og henrettelse, Kristus og Satan, vanitas og carpe diem.

Hørslev centrerer fortællingen omkring vinteren 1666-67, hvor den 23-årige Marie er fruen til statholder Gyldenløve på Akershus Slot i Christiania og får besøg af sin forhadte-elskede søster Annemarie og sin dommedagsprædikende-liderlige svoger Styge Høegh.

Uovervindeligt seksuelt begær

Midt i en apokalyptisk isnende vinter går Marie rundt og blusser af erotik, men har også på barok vis døden som bestandig ledsager: Hendes hengivelse til »besudlingen« ligefrem forklares med dette bestandige nærvær af død.

Maries hengivelse, først i fuldblodssanselig vækkelse til ritmester Blanquefort (»Hvisk det navn for dig selv, og du vil se ham, som han gik der, dejlig som et velnæret barn«), siden i hjertesorg til Styge Høegh, skildres i veltimede og vellykkede erotiske scener, der virkelig formår at fremstille det seksuelle begær som en uovervindelig kraft, der har en egen besynderlig kommers med døden.

Ikke bare fordi vi hører meget om den barsels- og barnedød, der på Grubbes tid så ofte var begærets konsekvens, men også, fordi Maries sexlyst kan rase om kap med hendes dødsangst, kulminerende i en scene, hvor hun og Styge befamler hinandens varme kroppe i snesjappet under en henrettelse.

Mildt ironisk fortællerstemme

Romanen udmærker sig ved en fin timing, både i komposition og fortælleperspektiv. Scenerne fletter sig, isprængt flashback og -forward, ind i hinanden, og der er et skift mellem tempi, stemninger og perspektiver, som gør de heftige scener (drukgilde, staldsex, skøjtedrama, krodrab, heksebrænding) til kulminationer, man villigt lader sig skrive frem til og ind i.

Fortælleperspektivet vandrer fra Marie rundt mellem bogens forskellige karakterer, ikke bare kammerjomfruen, mændene, søsteren, men også køkkenpigerne Drude og Gunille, karlen Jep og Olaf Skomager, der alle er med i det vigtige parallelplot, hvorved Hørslev også bringer spørgsmålet om magt og klasse ind i Marie Grubbes historie. Tyendet må bogstaveligt talt bøde med livet for herrens og fruens seksuelle udskejelser.

Over det hele svæver en egen djærv-poetisk, mildt ironisk fortællerstemme, der er god til at lade sig smitte af tidens, folkets (og i glimt Jacobsens) sprog, uden at det lyder anakronistisk eller manieret.

Varm som en tærte

Det er herligt, når tiden gøres sanseligt nærværende ikke bare i detaljerede skildringer af de kunstfærdige madretter, men også i samme madretters metaforiske anvendelse, som når Marie bliver »varm indeni som en tærte med levende indbagte fugle«.

Tidens religiøse toner er også bestandig til stede, som mørke dommedagstoner, syndsbevidsthed og en skæbnesvanger projektion af Satan på uskyldige medskabninger.

For den franske psykoanalytiker Jacques Lacan er billedet på kvindens seksuelle nydelse sammenfaldende med billedet på helgenindens nydelse. Også i Hørslevs roman kommer de to billeder til at lægge sig oven i hinanden: Oven i billedet af Maries nydelse lægger sig billedet af den kronragede kokkepige, der som en anden Jeanne d’Arc bestiger bålet, forvisset om Guds kærlighed.

Barokken klæder i dén grad Hørslev, og Hørslev klæder barokken. Hun formår at gribe den barokke opulens uden at blive svulstig, dommedagstonen uden at blive bombastisk og kærlighedens åbenbaring uden at blive patetisk. Hun giver den historiske roman nerve ved på én gang at gøre det, der er fjernt for os, sanseligt nærværende, og det, der stadig er aktuelt for os, nærværende i en fjern tid.

Hatten af og stor falbelade.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden