Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
ADRIAN JOACHIM
Foto: ADRIAN JOACHIM

Zap. Rifbjergs tekster skal hele tiden hurtigt videre til noget andet. Det hele er faktisk lidt zappende.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Lidt om dit og lidt om dat fra Klaus Rifbjerg

Parentetiske Rifbjerg-essays kommer vidt omkring og aldrig rigtig ud af stedet.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der står essays udenpå, men i forordet præsenteres de 43 tekster i ’Blandede bolsjer’som forsøg; den oprindelige betydning af essay.

Hvad man end kalder dem, er der noget slentrende og snakkende over Klaus Rifbjergs seneste bog . Vi hører lidt om religion, lidt om politik og lidt om kulturradikalisme. Lidt om barndom, lidt om alderdom og lidt om naturen. Ikke alt for meget dog.

De fleste tekster holder sig på en 3-4 kortskrevne sider, og hvor Rifbjerg ikke er nærig med erindringer og meninger om dette og hint, er han til gengæld begyndt at holde argumenter og mellemregninger tæt til kroppen. Undervejs hører vi også lidt om Chaplin, Bjørn Lomborg og også lidt om livet under krigen.

Men mest hører vi om om dannelse. For det er ved at gå helt ad helvede til, hvis man skal tro Rifbjerg. Ingen læser bøger, aviserne er ulæselige og »tiden tørster efter dannelse«.

Selv de amerikanske film var bedre i gamle dage, forstår man. Men med al respekt for Rifbjergs virke og betydning i øvrigt klinger det hele lidt hult i en tekstsamling, der aldrig selv tør holde sig i ro og stille skarpt, men altid er på vej videre.

Æble-pære-sammenligninger

Historien bliver bare heller aldrig nævneværdigt troværdig som målestok. I svage øjeblikke savner jeg også, dengang indierocken faktisk var indie, men det siger måske mere om, hvor hurtigt nostalgien melder sig, end det siger om nutidens musik.

I stedet ender den slags øvelser ofte i tilfældige og asymmetriske æble-pære-sammenligninger, som f.eks. i et essay, hvor Rifbjerg skriver om, hvorfor tidens fantasy ikke har samme magi som barndommens eventyr.

Et essay, der starter med at overveje, om det mon har noget med det grundlæggende religiøst-moralske univers, fantasy ofte udspiller sig i, at gøre. Interessant!

Desværre nægter teksten at opholde sig ved det interessante, men vil lynhurtigt frem til en lidt nem pointe om, at J.K. Rowling og J.R.R. Tolkien ikke er nogen H.C. Andersen, og at fiktionen ikke behøver at iklædes rustning og morgenstjerne for at være eventyrlig.

Zappende

En pointe, Rifbjerg så alligevel ikke tør føre helt igennem og i stedet kamuflerer i nogle halvkvædede formuleringer om, at det må man vist ikke sætte spørgsmålstegn ved, og en parafrasering af udsagnet om, at millioner af biografgængere ikke kan tage fejl.

Det ligner ikke Rifbjerg. Selv sproget er lidt ukarakteristisk slapt rundtomkring. Her ender f.eks. en art personkarakteristik af Rifbjerg senior i følgende passage: »Tårnet på skakbrættet er en underlig firkantet spiller, der kun kan gå frem eller tilbage og i virkeligheden slet ikke er til hverken at hugge eller stikke i. Så hellere springeren – også med risiko for at havne i det forkerte felt med et skævt plask«.

Det er altså en flad nok skakanalogi, undskyld mig. Og den slags er der mange af. Ikke skakanalogier, men passager, hvor den autoritet, Rifbjerg har og kan skrive frem i sproget, bliver en undskyldning for ikke rigtig at komme i dybden med de enkelte emner.

Bedst er teksterne, når Rifbjerg skriver om kunst og kunstnere, hvad enten det er Hammershøi, Chaplin eller Agnes Henningsen, men selv her vægrer teksterne sig ved for alvor at komme i gang, fordi de altid hurtigt skal videre til noget andet. Det hele er faktisk lidt, hmm, zappende!

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden