Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Ditte Valente (arkiv)
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Christian Mørk-roman er som en roulade lagt lidt for stort op med ubagt sprog

Sproget er ofte mudret og det trækker ned, når meningen formørkes.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er i det Fandens år 1918. Her i Christian Mørks nye roman ’Den store mester’, hvor Første Verdenskrig hærger Nordfrankrig, selv om striden er i sin slutfase.

Ind imellem slag og slagteri er der dog tid til lidt adspredelse og underholdning. Såsom trylleri og taskenspil. Den 16-årige Marcus er således fascineret af Odronoff, en flamboyant tryllekunstner, der bliver den franske ungersvends Nestor udi iscenesatte illusioner og anden hvid magi.

Men, som sagt, krigen raser, og snart mister Marcus begge sine forældre. Så det meste af hans ungdom forsvinder til støv, død og ingenmandsland.

Sammen med en sympatisk tysk sergent og siden desertør drager han ud i verden og ankommer til New York efter våbenstilstanden i 1918. Her bliver Marcus til Den Store Marconi, tidens og stedets største tryllekunstner. På Manhattan, byens koglende hjerte, der er barskt og brutalt.

Men fluks kommer det også til et møde med selveste sangstjernen Al Jolson, som ser muligheder i den magiske, men også småkriminelle knægt.

Så går turen videre til USA’s absolutte drømmeby, Hollywood. I kulisserne skimtes selveste Chaplin, der sågar synes jaloux på den nyankommne stigende stjerne. Smidt ind i denne kunstige verden beruses Marcus hurtigt af byens dekadente lediggang.

Men en kvinde advarer ham mod denne besættende og vanedannende rus. Alligevel ruller kameraerne hensynsløst. Marcus bliver til en stor filmstjerne, men ikke sit eget livs direktør og tryllekunstner.

Stærkt krydret

Puha, jeg skal love for, at ’Den store mester’ er en stærkt krydret roulade med masser af lag med rosiner, syltetøj, remonce og creme i dur og mol.

Første lag er selvfølgelig Marcus’ vandreår og hans møde med tre forskellige kvinder, tyvetøsen Marie, den toughe Ruthie og den unge og desillusionerede enke Amanda. Men vi mangler hans læreår. Hvordan og hvorledes han bliver til den geniale tryllekunstner, overstås på et kapitel.

Derimod har Mørk godt professionelt greb om sine to byer. New York, en hidsig, hårdkogt, swingende og immer heftig cocktail. Og så Hollywood, den solbeskinnede, forlokkende metropol for den amerikanske drøm og forbrug af sjæle. Men der er topografisk for lidt af begge stæder.

Da vi endelig når frem til filmbyen på tærsklen til 1920’erne, romanens absolut bedste afsnit med mord og mystik, er der kun 150 sider tilbage at gøre episk godt med. Og pigen, som bliver kvinden i Marcus’ liv, møder han blot 100 sider før slutningen.

Alt i alt ligner romanens narrative struktur mere fjernsynsseriens impressionistiske afsnit på afsnit-dramaturgi end romangenren med hang til tvungen fordybelse, temposkift og tidsmæssig stringens.

Selv om Mørk spiller med magiske kort, er han også arkitekten, der nedlægger bærende vægge for at give plads til flere og ofte unødvendige personer, der dukker (u)belejligt op.

I velviljens generøse og hypotetiske konjunktiv kunne bogen have været Christian Mørks hidtil bedste. Men sproget er ofte mudret – nærmest ubagt – og på dansklærerfacon trækker sligt ned, når meningen formørkes.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden