Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bogudgivelse. Fortsættelse af Millennium-trilogien er en kontroversiel og længe ventet bogudgivelse. Poliitikens boghal holdt midnatsåbent i nat.
Foto: JENS HENRIK DAUGAARD / Polfotos Nyhedstjeneste

Bogudgivelse. Fortsættelse af Millennium-trilogien er en kontroversiel og længe ventet bogudgivelse. Poliitikens boghal holdt midnatsåbent i nat.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Mislykket Salander-krimi er marathonløb for skildpadder

Romanen 'Det der ikke slår os ihjel' er et forsøg på at menneskeliggøre Salander.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Du skal gå efter deres svageste punkt. Du skal blive en kriger!«

Sådan lyder jo den småautistiske drengepige Lisbeth Salanders berømte og for tiden meget markedsførte mantra om at omgås ondskaben kontant og konkret.

Et gammeltestamentligt håndkantslag mod det svenske folkehjems socialdemokratiske köttbullebarmhjertelige offermentalitet i almindelighed og journalisten og bløddyret Mikael Blomkvists velgørenhed til venstre for virkeligheden i særdeleshed.

LÆS MERE

Her i David Lagercrantzs thriller med et halvt Nietzsche-citat som titel, ’Det der ikke slår os ihjel. En Lisbeth Salander-roman’, kommer de melodramatiske ord på side 426. Lidt over 40 sider før slutningen.

Men man må desværre sige, at den lange vej undervejs med formler og ligninger har været mere svag end krigerisk. Som vi siger i branchen for ramasjang, vi får mere adagio end action, mere primtal for pengene end smæk for skillingerne.

Sådan set godt begynder historien et par år efter Stieg Larssons sidste opus. Det venstresnoede tidsskrift ’Millennium’ har fået ny kommerciel ejer, så Mikael Blomkvist står til fyring eller freelance, mens forholdet til den gifte Erika er so oder so.

Lisbeth Salander surmuler mut over computeren i en patricierlejlighed, der er lige så hyggelig som en affaldscontainer. Så arriverer det geniale computergeni, professor og ekspert i kunstig intelligens, Frans Balder. Han er kommet på sporet af nogle ugler i den globale overvågningsmose, måske NSA, som ikke vil verden det vel.

En rigtig kvinde med dybe tanker

I den forbindelse har han krydset computer med Lisbeth Salander. Nu vil han også gerne have Blomkvist ind over. Ind på scenen kommer også Balders misrøgtede autistiske søn August, der er tavs som graven men tegner som en gravør. Da det kommer til et mord, bliver han eneste vidne og dermed farlig og jaget – a la John Grishams nyklassiker fra 1992 ’Pelikan notatet.’

Okay, vi var i genrens genbrugsbutik allerede fra starten med ’Mænd der hader kvinder’. En ikke velskreven men velturneret hævnhistorie med Salander som grevinden af Monte-Cristo. Vi taler om litteratur, der mere dyrker form og måde end originalitet og innovation.

Det er som at give antabus til Kaptajn Haddock eller underbukser til Anders And

Men vi skal langt ind i bogen her, før læseren overhovedet møder Lisbeth. Imens har Lagercrantz levet sig ind i hende. Så fra at være en koket og kvik melange af Modesty Blaise og Pippi Langstrømpe får vi nu en såkaldt rigtig kvinde med dybe tanker.

Lagercrantz, hvis adgang til thrilleren er hans meget matematiske fakta-krimi om den homoseksuelle kodebryder Alan Turing, ’Syndefaldet i Wilmslow’, har tydeligvis forsøgt at menneskeliggøre både hende og alle andre i vokskabinettet. Men det er som at give antabus til Kaptajn Haddock eller underbukser til Anders And.

Skriver nok bedre end Larsson

Han affortryller simpelthen den litteraturform, som den franske krimidronning Fred Vargas præcist har kaldt eventyr for voksne.

Larsson valgte som andre før ham, fra Alexandre Dumas til Lee Child, at lade superhelte agere på baggrund af en genkendelig virkelighed. Hos Larsson, som hos Sjöwall & Wahlöö, er det hans venstreorienterede vrede, der er energi og motiv for de heroiske aktanter i et hurtigt spektakulært plot.

LÆS OGSÅ

Her forsvinder alt intrigant i ord og digressioner, hvor selv den mindste biperson skal have sit cv i kolonne som i Den Blå Bog.

Hos Larsson, som hos Sjöwahl & Wahlöö, er det hans venstreorienterede vrede, der er energi og motiv for de heroiske aktanter i et hurtigt spektakulært plot

Lagercrantz skriver nok bedre end Larsson, men han er sendt ind i den forkerte genre. (Hvorfor valgte forlaget ikke, hvis det partout skulle være, Jens Lapidus som langt bedre rammer Larsson-stilen?)

Med sin længde og langsommelighed bliver det et ørkesløst maratonløb for skildpadder. Du kan imidlertid ikke sige, at ’Det der ikke slår os ihjel’ er en decideret dårlig roman. Det er bare en ringe thriller.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden