Hjertesorg er ikke noget, man kan blive indlagt eller melde sig syg med. Men det er noget af det, man kan være allermest syg og elendig af.
Betragter man en flok mennesker et befærdet sted i storbyen, må der statistisk set være en pæn procentdel, der lider af hjertesorg. I 2003 var forfatteren Ditte Steensballe en af dem. Hendes kærlighedshistorie med forfatteren Jakob Ejersbo var slut, de havde fået »det gyldne snit«, som Jakob med en poetisk formulering siger det i en af den hjertesørgende Dittes nattedrømme.
Et lille tekststykke med titlen ’Det håndgribelige’ er en fin og præcis beskrivelse af den tilstand, hvor hjertesorg, eller for den sags skyld en anden sorg, gør de livsopretholdende gerninger til ren mekanik: »At gøre det håndgribelige: lægge vare for vare i indkøbskurven. Bringe dem hjem. Spækbræt, urtekniv, slagterkniv frem. Skær tomater i skiver, parmesanost. Knips basilikumblade af planten. Flæk et bryst: kylling. Put tomatskiver, ost og basilikum ind. Luk. Steg i smør. Hak mandler, hvidkål, vindruer. Findel, fordel, fortær. Hvis du kan, så nyd det«.
Tidligere har der været megen nydelse. De første dates ved byens kirker: Marmorkirken, Brorsons Kirke, Sankt Thomas Kirke. Steensballe formår stilfærdigt og poetisk at skrive kirkerne, kirkegårdene, parkerne frem som forelskelsens steder, så man tænker, at man altid burde være forelsket i København. Samtidig står hele beretningen under fortegn af kirkegården som dødens sted; i den lille kursiverede intro hører vi om Ejersbos begravelse på Assistens Kirkegård, juli 2008.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
