Hjertesorg er ikke noget, man kan blive indlagt eller melde sig syg med. Men det er noget af det, man kan være allermest syg og elendig af.
Betragter man en flok mennesker et befærdet sted i storbyen, må der statistisk set være en pæn procentdel, der lider af hjertesorg. I 2003 var forfatteren Ditte Steensballe en af dem. Hendes kærlighedshistorie med forfatteren Jakob Ejersbo var slut, de havde fået »det gyldne snit«, som Jakob med en poetisk formulering siger det i en af den hjertesørgende Dittes nattedrømme.
Et lille tekststykke med titlen ’Det håndgribelige’ er en fin og præcis beskrivelse af den tilstand, hvor hjertesorg, eller for den sags skyld en anden sorg, gør de livsopretholdende gerninger til ren mekanik: »At gøre det håndgribelige: lægge vare for vare i indkøbskurven. Bringe dem hjem. Spækbræt, urtekniv, slagterkniv frem. Skær tomater i skiver, parmesanost. Knips basilikumblade af planten. Flæk et bryst: kylling. Put tomatskiver, ost og basilikum ind. Luk. Steg i smør. Hak mandler, hvidkål, vindruer. Findel, fordel, fortær. Hvis du kan, så nyd det«.
Både boligsituationen, kærlighedslivet og tekstens komposition har en rytmik af hyppige møder og adskillelser; lige nu er vi lige her, men kun for en stund
Tidligere har der været megen nydelse. De første dates ved byens kirker: Marmorkirken, Brorsons Kirke, Sankt Thomas Kirke. Steensballe formår stilfærdigt og poetisk at skrive kirkerne, kirkegårdene, parkerne frem som forelskelsens steder, så man tænker, at man altid burde være forelsket i København. Samtidig står hele beretningen under fortegn af kirkegården som dødens sted; i den lille kursiverede intro hører vi om Ejersbos begravelse på Assistens Kirkegård, juli 2008.
Kærlighedshistorien udspiller sig med en fremtrædende angivelse af stedernes koordinater. Teksten er komponeret i korte afsnit, ofte med steder som overskrifter: ’Israels Plads’,’Vor Frelser’, ’Jakobs lejlighed’. Rundt i byen, rundt i kærligheden. I det år, forholdet varer, flytter Ditte 17 gange. Midlertidigt bortrejste venner låner hende deres lejligheder.
ANMELDELSE AF 'LIBERTY'
Steensballe formår at skabe en suggestiv samklang mellem kærligheden og hjemløsheden – noget nomadisk, noget frit, noget uden for det faste og sædvanlige, og så gradvis: noget midlertidigt, noget uholdbart. Både boligsituationen, kærlighedslivet og tekstens komposition har en rytmik af hyppige møder og adskillelser; lige nu er vi lige her, men kun for en stund. Titlerne på bogens tre dele fortæller i kortform historien fra den elskede rager op i landskabet over kærlighedslykken til sorgen: ’Fyrtårn’, ’Vi skal have det godt’, ’Jakob var her’.
At beskrive kærligheden gennem stederne, stemningerne, de sansede detaljer går fint. En gestik, en mimik, en håndskrift, stumper af sangtekster, blødkogte morgenæg, guldringe i øreflipperne, en batikfarvet T-shirt. At beskrive kærligheden i en samlende definition går galt: »Hvad er det, der gør, at man føler sådan en samhørighed med et andet menneske? Denne umiddelbare tilknytning. En form for genkendelse. Og at blive fremkaldt, være en ønskværdig version af sig selv. Det hidtil vidunderligste oprør i kroppen finder sted, og det synes, som om al skønhed er indfanget på dette sted i dette øjeblik«.
