Forfatteren Jakob Ejersbo skrev 25. maj 2008 endnu et brev til sin ven og forlægger på Gyldendal Johannes Riis.
40-årige Jakob Ejersbo fortalte helt usentimentalt, at han nu havde indset, at hans chancer for at blive rask var små.
»Så jeg har besluttet mig til at prøve at arbejde - også for at forbedre min mentale tilstand«, skrev Ejersbo videre.
10. juli samme år døde Jakob Ejersbo. Alt for tidligt. Han skulle have haft muligheden for at skrive mange flere bøger end blandt andet gennembruddet ' Nordkraft' (2002) og den posthumt udgivne Afrika-trilogi (2009) bestående af ' Eksil', ' Liberty' og ' Revolution'.
Både fordi hans læsere ønskede det, og lige så væsentligt fordi skrivningen, forfatterskabet, arbejdet var noget af det vigtigste - måske det allervigtigste - i Jakob Ejersbos liv.
Når journalisten Rune Skyum-Nielsens researchtunge, kronologiske biografi om Jakob Ejersbo når frem til side 396 og den sidste tid i forfatterens liv, forbavses man ikke over, at den dødssyge Ejersbo ønskede at arbejde mest muligt længst muligt.
En rodløs sjæl
For på det tidspunkt har Rune Skyum-Nielsen i mosaikagtig form gennem ekskærester, venner, forlæggere og familiemedlemmer dannet et billede af Jakob Ejersbo som en rodløs sjæl, der var splittet mellem sine barndomslande Danmark og Tanzania og fra sine ungdomsår åndede gennem at skrive og lod sig inspirere af alt og alle, om det så var noget eller nogen, der et øjeblik gjorde ham tindrende lys eller sendte ham ned i et askegråt mørke.
Hele 33 fortællerstemmer er filtreret gennem Rune Skyum-Nielsens levende, nuancerede sprog i ' Jakob var her. Bogen om Ejersbo'. Dertil kommer brevvekslinger, billedopslag og en kort, parallel fortælling om nogle af Ejersbos nærmeste venners ekspedition op ad Kilimanjaro, hvor en del af forfatterens aske blev spredt. Rune SkyumNielsen har tidligere været idémand til instruktøren Christian Holten Bonkes dokumentarfilm 'Ejersbo'.
Ligesom biografien er det, var dokumentaren en kollage af kildeudsagn kombineret med venners færd til Kilimanjaro. I filmen vejede Kilimanjarohistorien tungt. I bogen er den blot et bispor og et åndehul fra den konstant informationstætte livshistorie, og den fordeling af stoffet klæder helheden.
Detaljerigdommen kammer over
Der er mange detaljer i billedet af Ejersbo. I modsætning til sine læsere har Skyum-Nielsen levet med alle facetterne om forfatteren i flere år og har helt forståeligt ønsket at have så mange som muligt af dem med i biografien.
Indimellem kammer detaljerigdommen om venners handlinger og tankesæt dog over, fordi man ikke ved, hvad man skal bruge for eksempel en ordveksling om forfatteren Peter Øvig Knudsens foretrukne bilmærke til. I et filmmanuskript ville sådan et afsnit måske være mere brugbart.
Faktisk er der ved Skyum-Nielsens metode noget filmisk: Man kan sagtens se de enkelte kilder som birollepersoner i en biopic, hvor hovedkarakteren er Jakob Ejersbo. Skyum-Nielsen kunne dog med færre detaljer have tegnet tilstrækkeligt tydelige træk ved venner og bekendte. Men biografien får tydeligt fortalt, hvorfor netop han kunne skrive, som han gjorde. Og så giver den enorm lyst til at læse eller genlæse Ejersbo selv.
fortsæt med at læse
