Han er produktiv. Faktisk har han skrevet så mange bøger, at opslagsværkerne blot nøjes med at anføre, at han udgivet 'mere end 100 bøger' eller 'langt over 100 værker'.
Og har man gået i folkeskole 1980'erne og årtierne derefter, har man utvivlsomt stiftet bekendtskab med børne- og ungdomsdelen af forfatterskabet. Mange skolelever har læst 'Kaskelotternes sang' (fra 1981), mens det i denne skribents folkeskole var 'Fuglekrigen' (fra 1979), vi fik læst højt i de små klasser.
Men det er altså forkert at rubricere Haller som børne- og ungdsomsbogforfatter alene, mener han.
»Jeg har været ude for en journalist, der spørger, hvorfor jeg kun skriver for børn, men jeg har skrevet 25 bøger for voksne. Det irriterer mig, at jeg skal bedømmes på én brik i det billede«.
Sådan siger han til Politikens Carsten Anders i et interview i anledning af den nye erindringsromanen 'Det man husker', som Haller i øvrigt selv hellere vil kalde et portræt.
Mesterlig bog
Politiken har gennem årene anmeldt mange af hans bøger - om end langt fra alle. I det følgende dykker vi ned i arkiverne og plukker lidt anmelderroser - for dem er der klart flest af.
Vi begynder med 'Kaskelotternes sang'. Den anmeldte Politiken omkring udgivelsen tilbage i 1981, og den findes derfor - ligesom langt de fleste andre anmeldelser fra forfatterskabets tidlige år - ikke online:
»Tænk, at der engang var nogen, der ikke troede på, at Bent Haller var andet end en provokatør, der ville forføre vore stakkels børn med barske skildringer af livet i slumkvartererne. Og tænk så, hvad han har skrevet siden 'Katamaranen': den ene mesterlige bog efter den anden. 'Kaskelotternes sang', som er Bent Hallers nyeste roman for større børn, unge og voksne, er et smukt fortalt og fint illustreret eventyr om den fortvivlende virkelighed, mennesker og dyr lever i«.
Vold i betonkvarteret
'Katamaranen', som den unavngivne anmelder omtaler i ovenstående citat, er Hallers debutroman fra 1976. Den havde vundet forlaget Borgens konkurrence om bevidstgørende socialistisk børnebog, vakte betydelig debat i samtiden og blev blandt andet med retsystemets velsignelse forbudt på biblioteket i Thisted.
Politikens anmelder Ingerlise Kofoed udlagde 22. november 1976 handlingen således:
»Bogen handler om den vold, som livet i et betonkvarter, beboet af håbløse voksne, udøver mod børn og unge, og den vold og det had, som bliver de udsattes børns eneste mulighed«.
Tænk, at der engang var nogen, der ikke troede på, at Bent Haller var andet end en provokatør
Fra anmeldelsen af 'Kaskelotternes sang' ,1981
Hun kalder bogen »meget velskrevet og godt komponeret« og slutter sin anmeldelse af med at skrive at »i solidaritet og forståelse overfor 'læderjakker' er bogen helt enestående, og smitter den på det punkt, vil de mere heldige, måske lade analysen følge af nogle handlinger og beslutninger, som i sidste ende kan ændre strukturen og lukke op for menneskeværdige muligheder. Christiania kunne være en station på vejen«.
