Stokrose. Gerd, med drenge-pigenavnet, er lige så vild som Astrid Lindgrens senere Pippi. 'Gerd og gadedrengene' (1924) blev genoptrykt flere gange. Omslaget her er i privateje. Illustration: Fra bogen.

Stokrose. Gerd, med drenge-pigenavnet, er lige så vild som Astrid Lindgrens senere Pippi. 'Gerd og gadedrengene' (1924) blev genoptrykt flere gange. Omslaget her er i privateje. Illustration: Fra bogen.

Bøger

Med livfyldt sprog får en vildfugl og verdensborger nyt liv

Lotte Thranes fortællinger om Estrid Ott giver stor lyst til at læse mere.

Bøger

I sin bog om Estrid Ott, der levede fra 1900 til 1967 og skrev bøger i det meste af sit liv, vælger Lotte Thrane fra første side at anslå en personlig, analyserende tone og undgå både kedsommelig kronologi og forelskede sætninger om sin hovedperson.

Det er analyserne, det er Lotte Thranes livfyldte og vidende sprog, og det er den nogle gange kønspolitisk kontroversielle, men hele tiden spændende Estrid Otts liv og forfatterskab, der til sammen gør bogen med undertitlen ’Tretten fortællinger om Estrid Ott og hendes tid’ til en inspirerende og utraditionel biografi.

Fra prologens opremsninger af nødvendige biografiske facts til de sidste sider om forfatterskabets efterliv bliver man af den diskussionslystne, velskrivende Thrane ført sikkert og interessant gennem værket, der ikke for ingenting er kommet til at hedde ’Vildfugl og verdensborger’.

Opgør med den tidstypiske pige

Da Astrid Lindgren i 1945 for første gang skrev om børnebogsfiguren Pippi Langstrømpe, vakte det postyr. Senere fik Pippi imidlertid eftermæle som et af børnelitteraturens største forbilleder for piger og er som sådan gået ind i sproget. Allerede adskillige år tidligere var Estrid Ott en af dem, der skrev om piger, der ikke så det som deres fremmeste bestemmelse at blive gift og få børn.

Ifølge Lotte Thrane var en af Estrid Otts inspirationskilder den amerikanske forfatter Louisa May Alcott, der i sin roman ’Little Woman’ fra 1868 lod sin jegperson Jo udtrykke sin skræk for at blive voksen »og gaa med lang Kjole og se så stiv ud som en Stokrose.

Det er allerede slemt nok at være en Pige, naar man holder af drengeagtigt Væsen, Arbejde og Leg

»Det er allerede slemt nok at være en Pige, naar man holder af drengeagtigt Væsen, Arbejde og Leg«, citerer Thrane med datidens retskrivning. Bogen om Estrid Ott fortæller, at den replik kunne have været hendes.

Estrid Ott, der kom fra et hjem med bøger og blev student fra Ingrid Jespersens gymnasieskole i 1919, var fra barnsben ivrig spejder og holdt ved interessen for handlingsbetonet friluftsliv som voksen. Allerede mens hun gik i gymnasiet, blev hun redaktør på bladet Pigespejder og fik udgivet sine første børnebøger.

Mens hun i 1920’erne blev uddannet journalist og arbejdede som sådan, fik hun bl.a. udgivet romanen ’Vi tre’ (1923), som hun skrev sammen med sin forfattermor, Olga Ott, og titler som ’Da mor var dreng’ (1923) og ’Tre piger i en bil’ (1925). Kække naturinteresserede piger kendetegnede nogle af bøgerne fra Estrid Ott.

Fra 1922 var hun i en årrække gift med John Knox-Seith, som hun fik fire børn med i nogle af de mange år, hvor parret levede langt fra Danmark. Bl.a. boede de i Finland, Grønland og USA, og hvor de end var, skrev Estrid Ott med tiden mindre og mindre journalistik og flere og flere børnebøger.

En fuldstændig bibliografi over Estrid Otts værker indeholder mere end 80 titler. Det er en stor styrke ved Lotte Thranes bog, at hun har fokus på de mest væsentlige bøger og perioder i forfatterskabet.

Nyt liv

En af de perioder er 1936-47, hvor ’Bimbi’-bøgerne blev til. De har »deres helt egen originale tone, der burde have skaffet mindst tre af dem klassikerstatus«, mener Lotte Thrane og giver eksempler på hvorfor. En anden og senere væsentlig tid er de år i slutningen af 1950’erne, da Estrid Ott sad i Valldemosa i Spanien og skrev sine dannelsesromaner om den fattige dreng Chico.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når hun skrev, havde hun ingen problemer med at vise følelser gennem sine personer. Privat kunne Estrid Ott holde tårerne tilbage.

Det lærte hun som 5-årig, og det ændrede sig aldrig, fortæller Lotte Thrane gennem et citat fra et brev til Estrid Ott skrevet af hendes bror Knud: »Din store kærlighed imod din familie lader sig ikke nægte, selv om du ikke altid holder af at vise den«.

I 1961 fik hun en hjerneblødning, og derefter var hun ikke længere den samme udfordrende, normbrydende, opsøgende, oplysende forfatter og kvinde, hvis bøger kunne inspirere pigelæsere til at have ambitioner om at gøre noget, lære en masse og være nogen, der var sat i verden til andet end ægteskab.

I 1967 døde hun på Sct. Hans Hospital. Med ’Vildfugl og verdensborger’ har hun og hendes tids børnelitteratur og pigesyn fået en ret fantastisk skrevet og illustreret bog.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce