0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Med livfyldt sprog får en vildfugl og verdensborger nyt liv

Lotte Thranes fortællinger om Estrid Ott giver stor lyst til at læse mere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Stokrose. Gerd, med drenge-pigenavnet, er lige så vild som Astrid Lindgrens senere Pippi. 'Gerd og gadedrengene' (1924) blev genoptrykt flere gange. Omslaget her er i privateje. Illustration: Fra bogen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sin bog om Estrid Ott, der levede fra 1900 til 1967 og skrev bøger i det meste af sit liv, vælger Lotte Thrane fra første side at anslå en personlig, analyserende tone og undgå både kedsommelig kronologi og forelskede sætninger om sin hovedperson.

Det er analyserne, det er Lotte Thranes livfyldte og vidende sprog, og det er den nogle gange kønspolitisk kontroversielle, men hele tiden spændende Estrid Otts liv og forfatterskab, der til sammen gør bogen med undertitlen ’Tretten fortællinger om Estrid Ott og hendes tid’ til en inspirerende og utraditionel biografi.

Fra prologens opremsninger af nødvendige biografiske facts til de sidste sider om forfatterskabets efterliv bliver man af den diskussionslystne, velskrivende Thrane ført sikkert og interessant gennem værket, der ikke for ingenting er kommet til at hedde ’Vildfugl og verdensborger’.

Opgør med den tidstypiske pige

Da Astrid Lindgren i 1945 for første gang skrev om børnebogsfiguren Pippi Langstrømpe, vakte det postyr. Senere fik Pippi imidlertid eftermæle som et af børnelitteraturens største forbilleder for piger og er som sådan gået ind i sproget. Allerede adskillige år tidligere var Estrid Ott en af dem, der skrev om piger, der ikke så det som deres fremmeste bestemmelse at blive gift og få børn.

Ifølge Lotte Thrane var en af Estrid Otts inspirationskilder den amerikanske forfatter Louisa May Alcott, der i sin roman ’Little Woman’ fra 1868 lod sin jegperson Jo udtrykke sin skræk for at blive voksen »og gaa med lang Kjole og se så stiv ud som en Stokrose.

Det er allerede slemt nok at være en Pige, naar man holder af drengeagtigt Væsen, Arbejde og Leg

»Det er allerede slemt nok at være en Pige, naar man holder af drengeagtigt Væsen, Arbejde og Leg«, citerer Thrane med datidens retskrivning. Bogen om Estrid Ott fortæller, at den replik kunne have været hendes.