Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stokrose. Gerd, med drenge-pigenavnet, er lige så vild som Astrid Lindgrens senere Pippi. 'Gerd og gadedrengene' (1924) blev genoptrykt flere gange. Omslaget her er i privateje. Illustration: Fra bogen.

Stokrose. Gerd, med drenge-pigenavnet, er lige så vild som Astrid Lindgrens senere Pippi. 'Gerd og gadedrengene' (1924) blev genoptrykt flere gange. Omslaget her er i privateje. Illustration: Fra bogen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med livfyldt sprog får en vildfugl og verdensborger nyt liv

Lotte Thranes fortællinger om Estrid Ott giver stor lyst til at læse mere.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sin bog om Estrid Ott, der levede fra 1900 til 1967 og skrev bøger i det meste af sit liv, vælger Lotte Thrane fra første side at anslå en personlig, analyserende tone og undgå både kedsommelig kronologi og forelskede sætninger om sin hovedperson.

Det er analyserne, det er Lotte Thranes livfyldte og vidende sprog, og det er den nogle gange kønspolitisk kontroversielle, men hele tiden spændende Estrid Otts liv og forfatterskab, der til sammen gør bogen med undertitlen ’Tretten fortællinger om Estrid Ott og hendes tid’ til en inspirerende og utraditionel biografi.

Fra prologens opremsninger af nødvendige biografiske facts til de sidste sider om forfatterskabets efterliv bliver man af den diskussionslystne, velskrivende Thrane ført sikkert og interessant gennem værket, der ikke for ingenting er kommet til at hedde ’Vildfugl og verdensborger’.

Opgør med den tidstypiske pige

Da Astrid Lindgren i 1945 for første gang skrev om børnebogsfiguren Pippi Langstrømpe, vakte det postyr. Senere fik Pippi imidlertid eftermæle som et af børnelitteraturens største forbilleder for piger og er som sådan gået ind i sproget. Allerede adskillige år tidligere var Estrid Ott en af dem, der skrev om piger, der ikke så det som deres fremmeste bestemmelse at blive gift og få børn.

Ifølge Lotte Thrane var en af Estrid Otts inspirationskilder den amerikanske forfatter Louisa May Alcott, der i sin roman ’Little Woman’ fra 1868 lod sin jegperson Jo udtrykke sin skræk for at blive voksen »og gaa med lang Kjole og se så stiv ud som en Stokrose.

Det er allerede slemt nok at være en Pige, naar man holder af drengeagtigt Væsen, Arbejde og Leg

»Det er allerede slemt nok at være en Pige, naar man holder af drengeagtigt Væsen, Arbejde og Leg«, citerer Thrane med datidens retskrivning. Bogen om Estrid Ott fortæller, at den replik kunne have været hendes.

Estrid Ott, der kom fra et hjem med bøger og blev student fra Ingrid Jespersens gymnasieskole i 1919, var fra barnsben ivrig spejder og holdt ved interessen for handlingsbetonet friluftsliv som voksen. Allerede mens hun gik i gymnasiet, blev hun redaktør på bladet Pigespejder og fik udgivet sine første børnebøger.

Mens hun i 1920’erne blev uddannet journalist og arbejdede som sådan, fik hun bl.a. udgivet romanen ’Vi tre’ (1923), som hun skrev sammen med sin forfattermor, Olga Ott, og titler som ’Da mor var dreng’ (1923) og ’Tre piger i en bil’ (1925). Kække naturinteresserede piger kendetegnede nogle af bøgerne fra Estrid Ott.

Fra 1922 var hun i en årrække gift med John Knox-Seith, som hun fik fire børn med i nogle af de mange år, hvor parret levede langt fra Danmark. Bl.a. boede de i Finland, Grønland og USA, og hvor de end var, skrev Estrid Ott med tiden mindre og mindre journalistik og flere og flere børnebøger.

En fuldstændig bibliografi over Estrid Otts værker indeholder mere end 80 titler. Det er en stor styrke ved Lotte Thranes bog, at hun har fokus på de mest væsentlige bøger og perioder i forfatterskabet.

Nyt liv

En af de perioder er 1936-47, hvor ’Bimbi’-bøgerne blev til. De har »deres helt egen originale tone, der burde have skaffet mindst tre af dem klassikerstatus«, mener Lotte Thrane og giver eksempler på hvorfor. En anden og senere væsentlig tid er de år i slutningen af 1950’erne, da Estrid Ott sad i Valldemosa i Spanien og skrev sine dannelsesromaner om den fattige dreng Chico.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når hun skrev, havde hun ingen problemer med at vise følelser gennem sine personer. Privat kunne Estrid Ott holde tårerne tilbage.

Det lærte hun som 5-årig, og det ændrede sig aldrig, fortæller Lotte Thrane gennem et citat fra et brev til Estrid Ott skrevet af hendes bror Knud: »Din store kærlighed imod din familie lader sig ikke nægte, selv om du ikke altid holder af at vise den«.

I 1961 fik hun en hjerneblødning, og derefter var hun ikke længere den samme udfordrende, normbrydende, opsøgende, oplysende forfatter og kvinde, hvis bøger kunne inspirere pigelæsere til at have ambitioner om at gøre noget, lære en masse og være nogen, der var sat i verden til andet end ægteskab.

I 1967 døde hun på Sct. Hans Hospital. Med ’Vildfugl og verdensborger’ har hun og hendes tids børnelitteratur og pigesyn fået en ret fantastisk skrevet og illustreret bog.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden