Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nedadgående. Kazuo Ishiguro (f. 1954) vandt The Man Booker Prize for  'Resten af dagen'.
Foto: Jane Brown/PR

Nedadgående. Kazuo Ishiguro (f. 1954) vandt The Man Booker Prize for 'Resten af dagen'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Berømt forfatters eventyrroman savner kraft og retning

Kazuo Ishiguro tager et livtag med den fantastiske genre, men resultatet er lige så tåget som det fortidige landskab, hans personer bevæger sig i.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man kun kender Ishiguro fra hans berømte roman ’Resten af dagen’ om en butler, hvis liv reduceres til en rolle, vil man blive overrasket over hans nye ’Den begravede kæmpe’. Den former sig som en slags eventyrroman, der udspiller sig i tiden efter den legendariske kong Arthurs død.

Et gammelt ægtepar forlader deres forhutlede liv i landsbyen for at drage ud på en rejse for at opsøge deres søn. De har en fornemmelse af, at rejsen ikke kan udskydes, men har glemt, hvorfor han forlod dem, og de har i det hele taget glemt deres fortid.

Selv hvad der umiddelbart sker, husker de ikke. En tåge har lagt sig over landet, der både indhyller de barske kolde egne og tilslører menneskenes erindringer. Det gamle par ved bare, at de elsker hinanden, men ikke hvorfor. Minderne er væk, både de gode og de onde.

Det er således en noget usædvanlig version af den såkaldte quest myth, Ishuguro leverer. I parrets rejse, dvs. søgen, møder de farlige trolde, lokkende nisser, et uhyre i en labyrint, mystiske munke i et kloster, sakserkrigeren Wistan og den britiske ridder Gawain.

Først spekulerer man som en gal over, om der er tale om en allegori

Samt drengen Edwin, der er blevet bidt af en drage, og derfor søger han nu en hundrage. Det gamle ægtepar kommer til at rejse det sidste stykke vej med de disse tre personer, der alle vil finde hun-dragen Querig med hver sit motiv. Det gamle ægtepars rejse og søgen afbøjes altså, indtil de når færgemanden – endnu en mytologisk skikkelse.

LÆS OGSÅ

Temaet i denne eventyr- og mytologiske brokkasse af en roman er glemsel, symboliseret i hundragen Querig, hvis giftige ånde udsender en tåge, der forårsager menneskenes glemsel. Dragens hæslige ånde er vel ikke helt entydig, for mennesker glemmer jo ikke bare deres lykkelige stunder, men også had og hævn, nag og krig. Hvis dragen besejres, og der kommer klarhed over det i bogstaveligste forstand tågede land, lukkes der måske også op for en Pandoras æske af forfærdeligheder og yderligere hævnkrig.

Ude på at skabe et unikt univers

Eller hvad?

Det er ikke til at sige, hvor Ishiguro vil hen med dette her. Først spekulerer man som en gal over, om der er tale om en allegori, der skal kommentere moderne forhold omkring religioner, territorier og magt. Men romanen har ikke allegoriens klarhed.

Måske er Ishiguro bare ude på at skabe et unikt univers centreret omkring glemsel som en forbandelse eller tvetydig størrelse. Den gamle kone siger på et tidspunkt, da hun diskuterer med sin mand, om Gud er vred på dem, siden de har glemt så meget:

LÆS OGSÅ

»Måske skammer Gud sig så meget over os, noget vi har gjort, at han selv ønsker at glemme«.

Ja, det er muligt, og man kan i det hele taget selv lægge alt muligt ind i denne roman, hvis udstavede arkaiske dialog ikke er til at holde ud. Mit realistiske hjerte banker for den fantastiske genre lige fra folkeeventyrene til Margaret Atwoods, Dorris Lessings og Astrid Lindgrens fantasiuniverser, for blot at nævne nogle af mine yndlinge.

Det kan være uretfærdigt at drage sådanne sammenligninger, mindre kan gøre det, men Ishiguros tågede indre og ydre landskab savner kraft og retning.

Hør Politikens bedste kritikere og journalister vende tidens vigtige bøger, debatter og tendenser i vores nye ugentlige litteraturpodcast med Jes Stein Pedersen. Bogfolk kan høres som podcast i bl.a. iTunes, på politiken.dk/podcastog i Politikens nye app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden