Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ÅBNING. Christian Mørk afslutter i princippet en trilogi med 'Den åbne grav'. Men efterlader en mulighed for en fortsættelse.
Foto: Sabine Williard

ÅBNING. Christian Mørk afslutter i princippet en trilogi med 'Den åbne grav'. Men efterlader en mulighed for en fortsættelse.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mørk leverer en flot afslutning på sin trilogi

Christian Mørk har skrevet en effektiv treer, men det vilde sprog er blevet tæmmet for meget.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med sidste bind i trilogien om knogleforskeren Kit Henson og hendes kamp mod ondskaben selv, Den Hvide Rotte, har forfatteren Christian Mørk efterhånden taget sine læsere med til flere kontinenter og flere genrer.

Og det har været en spændende, men lidt ujævn tur.

Turen begyndte i Frankrig og Vietnam med den første bog, ’Kejserens port’, der var en fabulerende gyseragtig sag, gik via Ecuador i andet bind, ’Jaguarens datter’, der tabte lidt højde i forhold til forgængeren med sin magiskrealistiske fortælling – og denne gang går turen i ’Den åbne grav’ til både Østrig og Rusland på en mere klassisk thrillerfacon.

Den Hvide Rotte
Syv år er gået, siden den besværlige arkæolog med speciale i menneskeknogler Kit Henson var i Ecuador, hvor hun havde det seneste opgør med den kriminelle psykopat Den Hvide Rotte.

LÆS ANMELDELSE

Hun og manden Rufus har i mellemtiden fået datteren Martine og lever nu et fredeligt liv i Paris.

Henson lider stadig af mareridt og hukommelsestab på grund af den kugle, hun blev skudt i hovedet med i første bind, hvor hun kom på tværs af Den Hvide Rotte og hans salg af vietnamesiske børn til pædofile europæere.

Fuld smæk på drengen
Den lille familie tager på sin første rigtige ferie nogensinde, men idyllen krakelerer hurtigt, da den ondskabsfulde Olivia – der står i ledtog med Den Hvide Rotte – dukker op på feriestedet efter at være flygtet fra et fængsel i Vietnam.

Den Hvide Rotte selv er ved et tilfælde blevet fængslet ved den østrigske grænse, og nu vil Olivia have fingrene i ham med Hensons ’hjælp’. Men den jagede Henson ender med selv at forfølge Den Hvide Rotte til den russiske ødemark for at tage det endelige opgør.

Der er fuldt smæk på drengen i dette sidste bind om Kit Henson, og den er fortællemæssigt lettere tilgængelig end både første og andet bind. Det er dejligt. Men hvad Mørk har vundet i tilgængelighed, har han tabt i sproglig spændstighed.

Sproget der blev væk

Det originale, men ofte besværlige billedsprog, som har været Mørks kendetegn, og som han både er blevet skoset og rost for, er stort set forsvundet i tredje bind. Det er ikke, fordi man savner et afsnit som det følgende fra første bind i trilogien, hvor Kit Henson er blevet skudt: »Kuglen lå i sikker forvaring som i en sarkofag bag ved flere lag grå masse, lige i midten af den venstre frontallap. Og der ville den ligge i dvale for evigt. Med jordemoderlig stolthed havde lægen tilføjet, at projektilet var næsten intakt. Det var også derfor, det heldigvis ikke var begyndt at bevæge sig uregelmæssigt gennem hovedet, hvor det ville have gjort uoprettelig skade. En baby af bly, som hverken skulle fødes eller aborteres. Uønsket og slumrende i sin kødkuvøse«.

Men omvendt mangler der de små suveræne billeder om eksempelvis Kit Hensons epileptiske anfald, der »uden varsel jog gennem hende som en arrig elektrisk ål«. Sprog eller ej: Mørk har leveret en flot, men lidt ujævn trilogi – med den første bog som den mest overraskende, en svag nummer to og en effektiv treer. Og heldigvis levner han mulighed for en fortsættelse. FACEBOOK



Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden