Lyt til artiklen
Det fede ved Kim Fupz’ Vitello-bøger er, at der ikke sker så meget i dem.
Drengen med det rugbyformede hoved og de tænksomme øjenbryn er nået til bind 17, og der er langt igen – gudskelov! – inden han kan falde til ro og forlige sig med tilværelsen i det lille hus ved den støjende ringvej ude i Albertslund.
